Verdens værste
Home Up Tyrefægtning Miljøsvineri Befolkning Skadedyr Hotel Stella Polaris Bedrageri Korruption Estepona Korruption Marbella Mafia Drukfest Togplaner Dumpekarakter Vandforbrug Slut med siestaen Verdens værste

 

Verdens værste turister

De engelske turister er berygtet på Costa del Sol for deres dårlige eller manglende opdragelse om hvordan man klæder sig og opfører sig. Hidtil har vi bortforklaret det med, at det nok var fordi der er så mange englændere, som bor eller besøger kysten. Nu viser det sig, at opfattelsen kan understøttes af statistik. Bogen »Holidaymakers from Hell« udråber englænderne, som verden værste turister. Nedenstående omtale af bogen er hentet fra Berlingske Tidendes lørdagstillæg »Rejseliv« 7. maj 2005-

Klodens skræk I bogen »Holidaymakers from Hell« er der i stor stil indsamlet chokerende efterretninger om fortrinsvis imperiets engang så stolte sønner og døtre, når de som turister underlægger sig ellers pæne, solbeskinnede feriesteder.

Af Jan Hedegaard
Tegning: Jens Hage

 

 

 

   Om 14 dage rejser de hjem igen, og
   så ved de slet ikke, de har været her!!!

 

 

Lad os begynde med tyskerne. Ikke fordi de er de værste. Tværtimod. Tyskerne opfører sig ordentligt og bestræber sig på i det mindste at tale bare lidt af det lokale tungemål, når de rejser. Så meget, at tyskerne forrige sommer i en rundspørge, foretaget af Microsoft on-line rejseservice Expedia, blandt verdens turistorganisationer blev indstemt som verdens suverænt bedste turister.

Lidt længere nede på listen kom amerikanerne ind på en andenplads (yankeerne opfattes generelt som høflige og generøse – omend støjende) efterfulgt af japanerne, der i almindelighed ikke går i vejen for nogen. Og, hvis vi skal nævne resten af top ti-listen i hurtig rækkefølge, bliver de tre i toppen efterfulgt af: italienerne, nordmændene, svenskerne, franskmændene, canadierne, spanierne og – på tiendepladsen – kineserne.

Danskere lå på en delt 13. plads sammen med polakker og brazilianere. Bortset fra, at det da er udmærket selskab, må vi kunne gøre det bedre. Listens absolutte bundskrabere på en 24. plads – indstemt med knusende majoritet – var englænderne. Næstsidst, men ikke med nær så mange stemmer som briterne: israelerne.
Israelernes dårlige ry hænger sammen med, at de opfattes som besværlige og uvenlige, og at de altid rejser i store flokke. I Thailand får guider forhøjet honorar for at guide busser med israelere, og direkte adspurgt svarede en israeler på spørgsmålet om, hvorfor de altid rejste så mange sammen: »Fordi alle andre er ude på at slå os ihjel.«

Englænderne gør derimod en langt mere ihærdig indsats for deres bundplacering. I Faliraki på Rhodos, hvor man koncentrerer de britiske turister af hensyn til alle andre nationaliteter på øen, får de britiske ladies og gentlemen på flere udskænkningssteder sammen med deres første drink udleveret en spand, som de kan kaste op i, når de når så langt.
»Tits out for the lads!« lyder kampråbet – »babserne frem til gutterne,« kan det oversættes, og så går det ellers løs i to uger med sanseløs druk, hæmningsløs hærgen, skrålende sang, tvivlsomme seksuelle oplevelser, offentlig urinering, uansvarlig omgang med stoffer, platte practical jokes og ulækre toileterfaringer. Og så skulle de engelske mænd endda være endnu værre.

Dokumenteret dårlig optræden

De nedslående kendsgerninger har fået englænderen Patrick Blackden til sidste sommer i bogen »Holidaymakers from Hell« at indsamle de chokerende efterretninger om fortrinsvis imperiets engang så stolte sønner og døtre, når de som turister underlægger sig ellers pæne, solbeskinnede feriesteder.

I bogen refereres indledningsvis en undersøgelse, der blev offentliggjort i 2002 i dagbladet Daily Mail, om britiske 18 til 30-årige turisters adfærd på de græske feriesteder Malia, Kavos og Faliraki. Her fremgår det blandt andet:
50 procent af kvinderne drak så meget, at de havde hukommelsessvigt. Det gennemsnitlige daglige alkoholindtag svarede til 22 glas vin. 52 procent havde dyrket sex, uden at deres partner havde anvendt kondom. 16 procent havde haft sex med de lokale, og 14 procent havde haft sex med repræsentanter fra rejsebranchen.

I løbet af en to-ugers ferie havde mændene haft sex med gennemsnitlig ti forskellige kvinder. 64 procent havde flirtet med kvinder, de ikke var interesseret i, og 60 procent erklærede, at de ikke var interesseret i at bevare kontakten til de kvinder, de havde haft sex med.
For begge køns vedkommende var en ud af tre i fast forhold indstillet på ikke at være deres partner tro, og af disse lykkedes det for 61 procents vedkommende. En fjerdedel af denne gruppe havde endvidere sex med mere end én person i løbet af 24 timer.

Da det gik allerhedest til midt i 90erne, viste en rundspørge, foretaget blandt 18 til 30-årige i Magaluf på Mallorca, at det for de unge besøgende i gennemsnit tog tre timer og 42 minutter fra ankomsten til hotellet, før den første seksuelle kontakt var etableret. På samme tid var der på lokaliteten fem gange så mange mænd som kvinder.

Mestre i tåbelige spørgsmål

Bogen er fyldt med hårrejsende øjenvidneberetninger og forstemmende eksempler på dårlig opførsel fra turister. De fleste er uden underholdningsværdi, hvorfor vi vil gå let hen over dem her. Vi skal blot notere, at der tilsyneladende ingen nedre grænser er for, hvor råddent og respektløst besøgende i andre lande kan opføre sig.

Ikke så få efterlader også hjernen derhjemme, før de tager af sted. Det gjaldt for eksempel et engelsk par fra Dover, der i 1987 besluttede at tage deres mobilehome over Kanalen for at tilbringe et par dage i Paris. De mente ikke, at de behøvede at medbringe et kort for at finde vej.
Efter et par dage, hvor de ikke anede, hvor de var, endte de ved grænsen til Schweiz. Herefter kørte de tilbage igen med retning mod, hvad de troede måtte være Paris. På vejen kom de gennem Luxemburg, Belgien og Holland, og da de nåede Rotterdam og langt om længe mente at have fundet den rigtige vej, endte de i Bonn i Tyskland. Turen sluttede først, da de løb tør for penge og benzin. Efter at have tigget nok penge til at nå hjem, kom de til Dover en uge senere end forventet.

I bogen er der desuden indsamlet de mest tåbelige spørgsmål, som ansatte på de britiske turistkontorer har modtaget. I flæng kan nævnes:
»Hvornår flyver UFOerne (over Todmorden i West Yorkshire), hvor kan vi sidde og se dem, og er det i orden selv at tage mad med?«
»Jeg forstår, at der i Sydengland er et center, hvor gorillaer parrer sig. Kunne De venligst oplyse, hvor det er, da jeg har tænkt mig at give min kone en overraskelse.«
»Hvornår er Lake District åben?«
»Er det muligt at veksle engelske penge til skotske?«
»Har Hadrian virkelig selv bygget Hadrians Mur?«
»Kunne De oplyse mig præcist, hvor på kortet den engelske accent ophører og den skotske begynder?«
»Hvornår kører 10.20-bussen?«
»Kan De forklare mig, hvorfor man har bygget Windsor Castle så tæt på Heathrows lufthavnsområde?«
Og sådan bliver det ved og ved...
Et amerikansk turistkontor fik tilsvarende en henvendelse fra en herre, der ville vide, om det var muligt at se til England fra Canada, for på hans kort »så det ikke ud til at være ret langt væk«.

Sexede flyvninger

Til de mere overraskende eksempler på rejsendes adfærd hører et par, der på en flyvning fra London til Vancouver i 1992 mere eller mindre åbenlyst gennemførte et samleje hen over tre flysæder under et tæppe, mens de øvrige omkringsiddende passagerer høfligt foregav at studere flymagasinet fra lommen foran sædet eller på små skærme fulgte filmen, der var behørigt censureret for at undgå unødig ophidselse blandt passagererne.
Også flyets travlt serverende personale ignorerede det hektisk aktive par og fortsatte med at servere drinks og forfriskninger. Det vil sige: lige indtil parret efter udstået dåd satte sig op og tændte hver sin post coitale cigaret. Én ting var ublu seksuel udfoldelse, men at ryge... Det kunne nok være, de blev bedt om slukke og respektere reglerne om, at rygning kunne genere de øvrige passagerer.

I 1998 måtte piloten på en South African Airways-flyvning fra London til Durban forlade styrepinden og korporligt om ikke ligefrem lægge sig imellem, så dog fysisk adskille et par, der længe nægtede at efterkomme stewardessernes henstilling til, at de ophørte med den utilslørede parringsakt på de tilbagelænede sæder helt fremme i flyet, mens de øvrige passagerer forbløffede sad og så på.
Og på en American Airline-flyvning i 1999 fra Dallas til Manchester blev et par – i øvrigt lykkeligt gift, bare ikke med hinanden – så opstemte af den udskænkede vin og cognac, at de, så såre lyset blev dæmpet, smed tøjet, tæpperne og hæmningerne i forplantningens tjeneste. Alle henstillinger om at afbryde den fysiske udfoldelse – eller i det mindste dæmpe den – var forgæves.
»Ingen eller andet end en spand kold vand kunne have stoppet dem. De var udelukkende indstillet på at udleve deres lidenskaber... og gjorde det,« udtalte en repræsentant fra flyselskabet.
Parret blev arresteret ved ankomsten til Manchester.
Anderledes gik det et par på en British Airways-flyvning fra Nairobi, der under forsøg på seksuelt samkvem i mellemrummet bag den sidste sæderække kom til at sidde hjælpeløst fast, så det blev nødvendigt at tilkalde flypersonalet for at få hjælp til at komme fri.

En »dyr« affære

Én ting er at opføre sig skamløst over for andre mennesker, men når det drejer sig om tilpas store dyr, kan der i nogle tilfælde være kontant afregning. Eksemplerne er bedrøveligt mange.
I januar 2001 trodsede en kvinde i Ruaha National Park, Tanzania, forbuddet mod at gå ud af tour-bussen. Hun blev umiddelbart efter trampet til døde af en elefant, der følte sig gået for nær. I Krüger-nationalparken i Sydafrika forlod en kvinde tilsvarende sin bil for at arrangere et kuld løveunger, som ikke lå nuttet nok til en fotografering. Hun anbragte dem mere klædeligt og flyttede en af ungerne tilbage til de andre, da den var på vej væk. Måske vidste den, hvad der ville ske, for lidt efter slog løvemor til – og naturligvis delte den det uventede bytte med sit afkom.

I Hwange-nationalparken i Zimbabwe steg en japansk turist ud af sin jeep for bedre at kunne fotografere en hanløve, der ellers nok turde være kendt for at være i om muligt endnu dårligere humør end de fleste turister. Hanløven lå tilmed og spiste et nedlagt dyr, da japaneren kom så tæt på, at løven ubesværet kunne supplere sit måltid med en asiatisk dessert og en for en flåede lemmerne af ham.
Det ved vi, at den gjorde, for japanerens bror, der klogeligt havde valgt at blive i bilen, fik hele sceneriet på video, og broderen forsøgte bagefter at sælge båndet til en lokal TV-station.

Anderledes ublodigt endte det for en 68-årig amerikansk turist, der i oktober 2003 under et besøg i Bayern helt forlod sig på udlejningsbilens satellitstyrede navigationssystem. Også da det bød ham at dreje ind gennem de automatiske døre til et stort supermarked.
Her kørte han lidt efter noget desorienteret ind i nogle af fødevarerne på de bugnende hylder. Til politiet forklarede han, at han ikke var kendt i Bayern, at han uforbeholdent havde stolet på bilens navigationssystem, og at han i første omgang ikke havde bemærket, at han var kørt ind i et supermarked.
Den pensionerede amerikaner slap med at betale for den skade, han havde forvoldt i butikken. Jamen, de er så flinke, de tyskere.

Patrick Blackden: »Holidaymakers from Hell – Shocking Behavior by Tourists Abroad« 214 sider. Pris: £6,99 Forlag: Virgin Books

 


 

Top

07-05-2005 - Opdateret 22-06-08