|
Sådan
er en tyrefægtning
En tyrefægtning omfatter normalt
seks kampe, hvor tre matadorer dræber to tyre hver. Kampene
afvikles sidst på eftermiddagen og indledes med et paseillo, hvor
matadorerne og deres hjælpere marcherer ind i arenaen og hilser på
præsidenten - en lokal øvrighedsperson, der sørger for, at
reglerne overholdes. Hver kamp varer omkring 20 minutter og falder
i tre faser, eller tercios (tredjedele)
Tercio de varas.
Den første tredjedel indledes med, at matadoren tester tyrens bevægelser med
sin violette kappe. Det store repertoire af kappesving hører til
tyrefægtningens smukkeste suertes (momenter). La verónica, hvor man med
begge hænder på kappen og det ene ben skudt frem leder tyren forbi, er det
mest brugte. Ved det berygtede larga cambiada a porta gayola modtages tyren
liggende på knæ, netop som den stormer ind i arenaen. Det er det, der går
galt for den den kvindelige matador i Almodóvars "Tal til hende".
Efter de indledende kappesving føres tyren hen til picadoren for at modtage
et eller flere lansestød. Det er nødvendigt, at reducere dens kræfter, for
at matadoren senere kan arbejde med sin røde kappe. Men for meget vara
ødelægger. Derfor oplever man ofte publikum pifte ad picadoren.
Tercio de banderillos
Når banderilleroen - matadoren selv eller en af hjælperne - med fremskudt
bryst og de farverige harpunstokke højt hævet spankulerer frem for pludselig
at sætte i løb og plante dem i tyrens nakke, udstråler han på én gang mod og
sårbarhed. Momentet kan, når det er veludført minde om et perfekt timet
hovedstød. Med den forskel, at baderilleroen også skal tænke på, hvordan han
kommer væk igen på en elegant måde.
Normalt anbringes tre par, optimalt to par til tyrens foretrukne angrebsside
og ét til den anden.
Tercio de la muerte o de faena.
Den sidste tredjedel af kampen, hvor matadoren med den røde kappe - muleta -
bygger op til drabet, er afgørende for succes eller fiasko. Inden han går i
gang, dedikerer han ofte tyren til en bekendt blandt publikum. Andre gange
kaster han sin hat op i luften. Lander den med bunden i vejret, betyder det
uheld.
La faena, som arbejdet med den røde kappe også kaldes, er som en
balletsuite, hvor matadoren ud fra sit repertoire og tyrens muligheder
improviserer og koreografi. Antallets suertes er nærmest uendeligt. De mest
allemindelig er derechazos og naturales, hvor matadoren fører tyren hhv.
højre og venstre om sin akse. De enkelte bevægelser udføres i serier og
afslutttes med en pase de pecho (bevægelse forbi brystet), hvor tyren
trækkes den modsatte vej, eller en pase de adorno (pyntebevægelser).
Tyrens opførsel er altafgørende. Den skal have casta (kamplyst), men også
nobleza (ædelhed), hvilket vil sige, at den angriber "ærligt" i lige linier,
uden at slå med hovedet eller stoppe op i den enkelte bevægelser. En god tyr
går efter kappen og ikke efter manden.
En faena varer ca. 10 minutter, hvorefter matadoren gør klar til drabet. Når
tyren er anbragt med forklovene på linie - cuadrado - løfter han sværdet og
tager sigte på "nåleøje" lige bag den store nakkemuskel. Der findes tre
suertes de mater. Recibiende, hvor tyren kommer til matadoren. Volapié,
hvor matadoren hopper ind over hornene. Og al éncuentro, hvor de to mødes
midtvejs, hvilket er det almindeligste. Mislykkes drabet flere gange, må
matadoren ty til el descabello, hvor han tvinger tyrens hoved ned og stikker
den i nakkehvirvlen.
Når tyren er dræbt, falder bedømmelsen.
Aviserne registrerer publikums reaktioner på en skala, der går fra "protest"
over "stilhed" til "klapsalver".
Har en matador gjort det særlig godt, kan han belønnes med et eller to af
tyrens ører. Hvis der er flertal blandt publikum, skal præsidenten tilstå
det ene øre. Det andet er op til hans egen bedømmelse. Ekstraordinært kan en
matador desuden belønnes med halen. Det sker dog yder sjældent ved de store
ferier. Da "El Juli" i 1999 skar en hale i Zaragoza, var det den første i 20
år. Næsten lige så sjældent sker det, at en særlig tapper tyr benådes. I så
fald simulerer matadoren drabet, mens tyren kan leve til sine dages ende som
efterspurgt sæddonor.
Det er dog ikke
altid det går efter planen. Tyrefægtning er ikke ufarlig - det
viser billederne her.
Kilde: Martin Tønner |
|