Charterturistens vugge

Costa del Sols ukronede ferieparadis Torremolinos vil nu fremsætte krav om at blive betegnet som «turistzone».

Ret betegnelse.
Efter 50 år på bagen, som Sydspaniens rappe svar på Mallorcas masseturisme er Torremolinos klar til at kalde sig for turistzone. Men det er vel også på tide, skulle man i al beskedenhed mene.
”Hvis ikke Torremolinos kan kalde sig for turistkommune, så ved jeg snart ikke” siger byens konservative borgmester Pedro Montes. Han har naturligvis ret. Indtil videre er det kun nabokommunen Benalmádena, der har fået tildelt denne æres betegnelse af den andalusiske administration.
Torremolinos tiltrækker i dag 40% af de charterturister, der besøger Costa del Sol. Det giver omregnet ca. 1 million turister om året, og det største antal turister i nogen turistkommune på Costa del Sol.
Befolkningen er siden 1993 vokset fra 33.000 indbyggere til i 2004 i alt 56.000.

Historisk billede. Den opmærksomme læser vil se,
 at billedet er så gammelt, at promenaden uden om
 Santa Clara (vores nabo) endnu ikke er anlagt.

Turistboom.
Symbolet på 60-ernes glade charterturisme, en billig brandert og topløse piger i strandkanten fremkalder en vis nostalgi hos veteranerne indenfor turistbranchen. Mauricio Beriro, ejer og grundlægger af Tropicana i Torremolinos, husker stadigvæk de første britiske turister, som kom til Costa del Sol.
”Der var en fantastisk stemning. Indbyggerne var åbne og glade for indtægterne fra de nye gæster og turisterne lykkelige over at være havnet i paradis.” siger han.

Kendte navne på vores bopæl Castillo San Luis.
Den første udlænding, som blev både kendt og afholdt blandt indbyggerne i Torremolinos var briten Sir George Langworthy, populært kaldt for ”El Señorito Inglés” eller ”El Inglés de la Peseta”. Den fremmede viste sig nemlig at være gavmild over for byens fattige, der stillede sig op udenfor døren og bad om hjælp. De mest nødstedte fik en peseta i hånden og dermed var der mad nok til hele familien i mindst en dag eller måske to. Langworthy købte lige omkring år 1900 bygningen El Castillo, som senere blev døbt El Castillo Inglés. Han boede i Torremolinos frem til sin død i 1945 og har fået en gade opkaldt efter sig: ”el Castillo del Inglés” der fører hen til et af de første pensionater, som åbnede i 1933: Hotel Santa Clara. Et charmerende sted, med en formidabel udsigt over havet og fiskerkvarteret, der tiltrak de første britiske turister, som vovede sig til Sydspanien.
Calle El Castillo del Inglés fører lige forbi vores bopæl "Castillo San Luis"

Derudover er to personer, som fortjener en plads i historien om fiskerbyen, der blev offer for charterturismens udbredelse og forvandlede sig til landets kendteste turistcentrum. Det er Carlota Alexandry Tettamanzy og Enrique Bolín. Den førstnævnte byggede Costa del Sols første hotelkompleks Hotel La Roca mens den anden sørgede for, at markedsføre Torremolinos. Bolín er far til Benalmádenas nuværende borgmester Enrique Bolín.

Carlota var ejer af næsten hele Carihuela og Montemar og solgte byggegrunde til arkitekterne Mato og Alberola, der bl.a. opførte det kendte Hotel Pez Espada. Det var det første luksushotel, som blev bygget på Costa del Sol og indlogerede de første charterturister, der ankom til Malaga. Det var i de glade 60-er. Da var der bygget 32 hoteller med en kapacitet på 10.000 overnatninger. Torremolinos blev synonymet på frigørelse, vækst og de første charterferier til sydens sol. For billige penge. For en dollar, et pund eller en 10-krone seddel kunne turisterne leve som konger.

De glade 60ér var et højdepunkt i Torremolinos. Kig nærmere på dette link her

Krise.
Men 70-ernes oliekrise og tiltagende konkurrence fra andre sydeuropæiske feriemål satte en stopper for festen. Pedro Turpault, grundlægger af hotellerne Don Pedro og Don Pablo, var med til at opleve krisen i 70-erne og 80-erne. Det var især det britiske marked der svigtede. Torremolinos gled ud af rejsebrochurerne. Efter 20 års uhæmmet betonbyggeri, dårlig infrastruktur og begyndte rejsearrangørerne, at vende tommelfingeren nedad. Costa del Sol blev et skældsord.

Selvstændig kommune.
Torremolinos dukkede op i historien for 1500 år siden. Men det var først efter maurernes fald i 1487 at sejrherrerne talte om et område ved Churriana som blev kaldt for Los Molinos de la Torre. I 1502 blev området betegnet som Torre de Pimentel til ære for grev Rodrigo de Pimentel og det var først i 1745 at navnet Torre de los Molinos dukkede op på et gammelt landkort. I slutningen af 1050-erne bestod Torremolinos stort set kun af fiskerhusene langs hovedgaden San Miguel og boligkvarterne El Calvario, el Bajondillo og la Carihuela. Stort set alle indbyggere ernærede sig ved fiskeri og dyrkning af grøntsager til husbehov.

Fremtrædende hotelejere og repræsentanter for den lokale turistbranche fremsatte i begyndelsen af 80-erne krav om øgede investeringer i byen. Torremolinos havde siden 1924 hørt under Malaga kommune, men blev efter flere års forhandlinger erklæret selvstændig kommune i 1988. Den nye kommunalbestyrelse gik straks i gang med et større oprydningsarbejde. Der skulle moderniseres, renoveres og saneres. Få år senere begyndte turisterne igen at fatte interesse for den gamle turistby. Det blev igen moderne at rejse til sydens sol og strand. Men intet blev som før og hotellerne måtte gå på kompromis for at klare sig i konkurrencen med de mange nye hotelkonplekser, der skød op overalt langs Middelhavskysten. Torremolinos´ tid som Spaniens foretrukne turistparadis var definitivt slut.

Mange indbyggere i Torremolinos er glade for deres by. Trods skældsord og negativ omtale kan det stadig lade sig gøre at finde den gamle charme frem i gadebilledet. Man skal bare gå noget længere end for 50 år siden.

Gågade San Miguel

Der er stadig en del, som forbinder Torremolinos, som et nedslidt turiststed. Retfærdigvis skal det fremhæves, at Torremolinos igennem 90érne har gennemgået en omfattende renovering, som i øvrigt stadig pågår. Torremolinos fremstår derfor i dag, som en moderne og tiltagende by med mange tilbud, uanset om man er fastboende eller turist. Ikke mindst beliggenheden, tæt på lufthavnen og Málaga og med nogle af de bedste trafikale forhold i det ellers kaotiske Costa del Sol.

Top