Den Offentlige Sygesikring

Genvej til følgende afsnit:
Seguridad Social er selvstændig
Ventelister
Ekspertise hos de spanske læger
Egen læge
Danske statsborgere sikret med EU formularer
EU Sygesikringskort (Tarjeta Sanitaria Europea)
E-121-blanket
E-128-blanket
Situation uden dækning ved sygdom

I Spanien er det gratis at benytte sig af sundhedsvæsenet, hvis man er registreret hos Seguridad Social. Man er omfattet af Seguridad Social, hvis man er i arbejde, er ægtefælde til arbejdstager, er hjemmeboende barn eller er pensionist. Det gælder både for spaniere og udlændinge bosat i Spanien.

Det sociale velfærdssystem i Spanien er bygget  anderledes op end i Danmark. Det spanske system er mindre ideologisk end det danske. Hvis man vil nyde her i Spanien, må man også yde. For det er mængden af det, man yder, der er bestemmende for, hvad samfundet kan tilbyde at give én igen, i hvert fald med hensyn til de sociale ydelser, så som arbejdsløshedsunderstøttelse og pension. Men hvad angår sygehusvæsenet, er der lige forhold for alle. Det vil sige, at næsten alle har ret til lægebehandling og sygehusindlæggelse, og det er de forhold, vi skal kigge nærmere på i denne artikel.

Seguridad Social er selvstændig
Seguridad Social er en separat institution med eget budget og administration. Skattepengene går eksempelvis ikke til sundhedsvæsenet. I stedet indbetaler man via sit arbejde/løn direkte til Seguridad Social, som således bl.a. kommer til fungere som en slags privat (tvungen) syge- og socialforsikring.

En analyse foretaget af OECD har placeret Spanien på 11. pladsen blandt de femten EU-lande med hensyn til det budget, der er afsat til sundhedsvæsenet. Analysen "Sundhedspanorama 2001" viser , at Spanien bruger 7% af sit bruttonationalprodukt på sundhed, sammenlignet med Tyskland, der ligger i top med 10,4%. Vedrørende udbuddet af hospitalssenge ligger det i Spanien på 3,9 senge per 1.000 indbyggere og er dermed næstsidst på listen over medlemslandene. I 1998 brugte Spanien 1062,66 EURO per indbygger på sundhed og dermed det land i Europa, der brugte mindst på området.
Danmark indfandt sig på en andenplads med et sundhedsforbrug på 1.897,48 EURO per indbygger, næsten det dobbelte af Spanien.
Men er det helt så slemt som OECD skitserer? Har vi som brugere af sundhedsvæsenet i Spanien grund til at være utilfredse med noget? Og er tilstandene synligt bedre for eksempel i Danmark?

Ventelister
Som vi kender det fra samfundsdebatterne i Danmark, er der også her i Spanien stor fokus på problemet med ventelister til operationer på hospitalerne. Den tidligere Aznar-regeringen beskæftigede sig meget med at komme frem til en generel løsning til nedbringelse af ventelisterne.
I Andalusien er der virkeligt blevet gjort en iøjnefaldende indsats på dette område, og det er den region, der for tiden får mest omtale i medierne på grund af de positive resultater. I løbet af det sidste års tid har man her i regionen formået at nedbringe ventelisterne med hele 25%. Sammenlagt er der ca. 30.000 personer, der venter på at blive opereret. Ventetiden på en operation har for øjeblikket et gennemsnit på 83 dage, for der er naturligvis forskel på ventetiden afhængigt af hvilken type operation, man skal have foretaget. Det, man har gjort i Andalusien, er at åbne operationsstuerne om eftermiddagen, og at give patienterne frit lægevalg, især med hensyn til specialistbehandling. I den forbindelse har man valgt at offentliggøre ventelisterne til de forskellige hospitaler og specialister, så patienten har mulighed for at vælge en læge, hvor ventetiden ikke er så lang. Derforuden har man sat et pilotprojekt i gang, der består af 17 mobile kirurggrupper fra mindre belastede hospitaler, der tager ud og opererer på andre hospitaler, hvor ventelisterne er lange. Indtil videre har det givet nogle beundringsværdige resultater, og i andre spanske regioner overvejer man at kopiere ideen.

Hvad angår ventelister, er problemet ikke større her i Spanien end det eksempelvis er i Danmark. Det er nærmere en anden form for ventetid, der kan være svært for danskere at vænne sig til, nemlig den tid man kan risikere at sidde og vente, når man har en tid hos lægen. Men det er selvfølgelig noget man kan leve med - at kl. 16.00 ikke altid er kl. 16.00, men måske først kl. 17.00 eller endnu senere. Det virker som om, at flere patienter gives den samme konsultationstid, og hvorfor system er bygget således op, er tvært at give et svar på. Muligvis skyldes det, at der er en vis erfaring med, at folk ikke ringer afbud, hvis de beslutter sig for ikke at gøre brug af konsultationen. Så det har måske i grunden mere at gøre med patienternes mentalitet end med systemets effektivitet.

Ekspertise hos de spanske læger
Med hensyn til ekspertise, er de spanske læger meget velrenommerede. Lægeuddannelsen er en 6-årig universitetsuddannelse og for at blive specialist skal man studere yderligere 3- 5 år, alt efter hvilken specialitet man vælger. Praktiserende læger har taget den specialuddannelse, der hedder familielæge og som er en tre-årig praktisk overbygning, hvor lægen bliver sendt rundt på de forskellige hospitalsafdelinger. Som adgang til specialistoverbygningen, skal lægen tage en yderst krævende eksamen (MIR) inden for det pågældende område. En almindelig læge, der arbejder inden for det offentlige har en månedlig grundløn på ca. 1950 EURO. Derudover gives der tillæg for eksempelvis nattevagter og tilkaldevagter og man kan således komme op på at tjene 2700 EURO - men så er arbejdsugen helt sikkert på mere end 40 timer. Mange læger vælger derfor også at arbejde inden for det private for at tjene lidt ekstra. I forhold til de danske læger, er det nu ikke fordi, at de spanske læger tjener lidt. En dansk læge tjener som nyuddannet ca. 22.000- 24.000 kr. før skat.

Egen læge
Hvis man hører til under Seguridad Social, har man ret til at få sin egen læge. De praktiserende læger er samlet i lægehuse (ambulatorios), og man hører således til det ambulatorium, der er i det distrikt, hvor man bor. Man skal tilmelde sig ambulatoriet for at få tildelt egen læge. Det er en god idé altid at have sit Seguridad Social-kort på sig, for skulle man komme ud for en ulykke, ved ambulancefolkene, at man er omfattet af den offentlige sygesikring og man vil således blive kørt til det nærmeste offentlige hospital. Især fordi man er udlænding, vil de muligvis gå ud fra, man har en privat forsikring, og dermed skal behandles på privathospital!

Danske statsborgere sikret med EU formularer
Hvis man ikke er omfattet af Seguridad Social, kan man stadigvæk godt få lægehjælp fra det offentlige her i Spanien, men det kræver, at man har EU-sygesikringskort eller en blanket E-121 eller E-128 med fra Danmark. Bliver i 2010 ændret til elektroniske formularer.

EU sygesikringskort - Tarjeta Sanitaria Europea

Er man resident i Spanien, og ikke er pensionist, skal man ved besøg i Danmark, eller et andet EU-land, medbringe EU-sygesikringskort (Tarjeta Sanitaria Europea) fra Spanien. Sygesikringskortet udstedes af Seguridad Social i bopælskommunen og har en gyldighedsperiode på 1 år.

Bemærk, at der fra 1. maj 2010 er kommet nye regler for pensionister, når det gælder udstedelse af EU-sygesikringskort. Det vil herefter være det pensionsbetalende land, der skal udstede EU-sygesikringskortet.

Dansk sikrede pensionister, der bor f.eks. i Spanien, skal fremtidigt have EU-sygesikringskortet fra Danmark. Det vil blive Pensionsstyrelsen, der udsteder disse EU-sygesikringskort efter ansøgning, som kan ske per telefon eller mail. (Sikringsstyrelsen skifter navn til Pensionsstyrelsen den 1. oktober 2009)

Læs mere under dansk EU-sygesikringskort her hvis du er pensionist og dermed skal ansøge om dansk EU-kort.

Det bemærkes, at den ret, danske pensionister har til sygehjælp i Danmark under midlertidige ophold i Danmark, forsat er såkaldt behovsbestemt sygehjælp, dvs. ydelser, der bliver medicinsk nødvendige under opholdet, under hensyn til opholdets forventede varighed og ydelsens art.

For efterlønsmodtagere, kan der være mulighed for optagelse i bopælslandets sygeforsikring, hvilket er en ny bestemmelse. Også for denne gruppe, skal EU-sygesikringskort udstedes i Danmark. Der udstedes endvidere fra den tidligere bopælskommune i Danmark et Sundhedskort, som dækker sygdomsudgifter ved bopæl i andet EU-land.

De nye EU-bestemmelser, som også omfatter EØS landene, er oplyst ifølge nyhedsbrev, den 1. september 2009 fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som kan læses her (pdf-fil)

Husk eventuel fuldmagt ved udstedelse af EU-kort

I Spanien er der kommet nye regler (gælder ikke pensionister - se ovenfor), hvis du alene møder op for at få det blå EU-sygesikringskort både til dig selv og din ægtefælle. Nu skal du nemlig have en fuldmagt med fra din ægtefælle - på en særlig formular og du kan derfor komme ud for, at måtte tilbage endnu engang. Men fortvivl ikke - der ligger en fuldmagt her på siden, som du kan downloade og udfylde inden du besøger Seguridad Social. Husk du skal have dit eget Residensia kort med og en kopi fra din ægtefælle. Og som før, skal I have jeres Seguridad Social kort med.

Tryk på kortet for at downloade fuldmagt
 

E-121-blanket
er beregnet til pensionister, der vil flytte til et andet EØS-land, så de har mulighed for at få behandling på lige fod med landets statsborgere. Det betyder bl.a., at man som udenlandsk herboende pensionist også kan få sin medicin på recept betalt af det offentlige, da det er den regel, der gælder for spanske pensionister. Blanket E-121 (ændres på sigt til elektronisk formular) kan erhverves i sin bopælskommune i Danmark før udflytning og efter udflytning fra Den Sociale Sikringsstyrelse (Pensionsstyrelsen fra 1. oktober 2009) og skal, ved starten af pensionistens ophold, præsenteres for det spanske sygesikringskontor i den kommune man flytter til. 
Der er derfor ingen grund til, som pensionist, at tegne en privat forsikring, med mindre man ikke har tillid til det offentlige sundhedsvæsen. 

E-128-blanket
er til folk, der har et bestemt formål med udlandsopholdet, for eksempel hvis man er udsendt af en dansk virksomhed eller offentlig myndighed eller hvis man er studerende. 
Med en E-128 kan man, som med EU sygesikringskort, få behandling ved akut opstået sygdom eller ulykkestilfælde. Sygetransport hjem til Danmark er aldrig dækket. E-128 ændres på sigt til elektronisk formular.

Situation uden dækning ved sygdom
Hvis man flytter til Spanien før pensionsalderen og ikke har i sinde at arbejde hernede, er man på ingen måde dækket af det offentlige sundhedsvæsen. så hvis man ikke har en privat forsikring, skal man selv betale for eventuel indlæggelse på hospitalet eller almindelig lægehjælp.

For efterlønsmodtagere, kan der være mulighed for optagelse i bopælslandets sygeforsikring, hvilket er en ny EU bestemmelse. Der udstedes fra den tidligere bopælskommune i Danmark et Sundhedskort, som dækker sygdomsudgifter ved bopæl i andet EU-land.

De nye EU-bestemmelser, som også omfatter EØS landene, er oplyst ifølge nyhedsbrev, den 1. september 2009 fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som kan læses her (pdf-fil)

Finder man derimod et arbejde eller lader sig registrere som selvstændig for en periode, vil man på ubegrænset tid efter arbejdets ophør være dækket af Seguridad Social. Det er et reglement, der er helt specielt for Andalusien, for i landets andre regioner gives der kun ret til gratis anvendelse af sundhedssystemet for 90 dage af gangen efter et midlertidigt arbejde. Det gælder også spanierne selv. Det kan derfor forekomme, at der er personer, såvel spaniere som udlændinge, der ikke er dækket af det offentlige. Men for folk med meget få midler, og som på anden måde ikke falder ind under de ovenfor opstilede kriterier for, hvornår man er omfattet af Seguridad Social, er der mulighed for at søge om dækning. Mange af de immigranter, der kommer her til landet, er netop omfattet af sådanne særlige regler. Og det samme gælder de hjemløse.

Kilde: Tina Julsgaard, Dansk Spansk Samvirke 4/2002.
Revideret i 2006, 2007 og 2009 af webmaster.

Top