Skattesmæk 2003
Home Up Årsopgørelse 2010 Redan 2011 Forskudsregistring 2010 Selvangivelse 2009 PAL skat Forårspakke 2.0 Skattesatser 2009 Selvangivelsen 2008 Skatteaftale 2008 Folketingsvalg 2005 Skatteaftale 2004 Skattesmæk 2003 Skatteaftale 1999 Portugal

 

Skat Solkysten
Velfærdsudspil
Kunststykke

Lykketoft vil hæve skatterne

Af Ole Birk Olesen - Berlingske Tidende 24-12-2003

Erhvervslivet og de pensionister, der har valgt at tilbringe deres otium i Frankrig og Spanien skal betale regningen for Socialdemokraternes velfærds- udspil.

Det fortæller det store oppositionsparti selv, efter at det har været under beskydning for at love syv milde gaver til danskerne uden at anvise finansieringsforslag. De syv tiltag har derfor fået øgenavnet »de syv overbud« og er blevet kritiseret af ikke kun regeringen, men også af formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Kristian Madsen.

Men med et nyt notat fortæller Socialdemokraterne nu, hvem der skal holde for. Socialdemokraterne vil bl.a. opkræve over to milliarder kroner ekstra hos erhvervslivet, fjerne tilskuddet for pasning af egne børn, beskatte udlandsdanskere hårdere og fjerne fradragsretten for private sygeforsikringer, Som en halv million danskere benytter sig af.

Reaktionen fra den formentlig kommende regeringspartner, Det Radikale Venstre, er imidlertid afvisende. Partileder Marianne Jelved siger, at hendes parti for øjeblikket hellere vil prioriterer en nedsættelse af borgernes skat på arbejde end at øge de offentlige udgifter.

Den 2010-plan, som skal sikre, at der er råd til flere ældre i fremtiden, opererer med øge de offentlige udgifter på en procent i 2004, mens Finansministeriet har beregnet, at Socialdemokraternes forslag vil føre til en stigning på 2,5 procent. Det vil de Radikale ikke være med til de holder sig til den ene procent.

Men ifølge Mogens Lykketoft vil de to partier gøre en indsats frem mod valget, så de kan blive enige. Men helt sikker kan man som vælger ikke være.

»Det kan man aldrig vide 100 procent Hvis du påstår, at du kunne gennemskue, hvad Venstre og de Konservative ville gøre på grundlag af det, de sagde i valgkampen, så har du ikke ret,« siger Lykketoft.

De centrale punkter i deres valgprogram gik begge partier ind for. Hårdere retspolitik, strammere udlændingepolitik. skattestop og den slags.

»Ja, det er rigtigt, men det her vil vi selvfølgelig også tale med de Radikale om, inden vi når frem til et valg. Så vi så vidt muligt bliver enige om så meget som muligt. Men omvendt må man sige, at signalet  fra vælgerne vil være ganske afgørende. Hvis de synes, at vores prioritering er vigtig, så giver de Socialdemokratiet et godt valg, og så har vi et stærkt argument,« mener Mogens Lykketoft.

Venstres finansordfører, Kristian Jensen, mener, at de socialdemokratiske finansieringsforslag vil øge arbejdsløsheden, fordi der lægges ekstra omkostninger på erhvervslivet og indføres en lønsumsafgift på to promille -altså en afgift på at hyre arbejdskraft.  Mogens Lykketoft forventer i stedet, at lønsumafgiften vil blive finansieret af arbejdstagerne.

»Det kan sagtens være, at det vil påvirke, hvad man kan få i lønfremgang, « siger han.


 

Top

24-12-2003 - Opdateret 14-11-09