Skat i 2009
Home Up Skat i 2011 Formueskat fra 2011 Skatteplan for 2010 Skat i 2009 Skat i 2008 Valgløfte 2007 Skattereform 2007 Skat i 2006 Moms i Spanien Skat i Spanien før 2006

 

Den første selvangivelse uden dobbeltbeskatnings-aftale


De fleste er omfattet af overgangsbestemmelserne og vil ikke opleve store ændringer i deres spanske skat.

Indkomståret 2009 er det første efter bortfaldet af dobbeltbeskatnings-overenskomsten mellem Danmark og Spanien, men lad det være sagt med det samme: Langt de fleste danskere på Costa del Sol vil ikke opleve de store ændringer i deres spanske skat i forhold til indkomståret 2008, fordi de er omfattet af overgangsbestemmelserne, som Folketinget vedtog i forbindelse med bemyndigelsesloven i foråret 2008.

Bemyndigelsesloven gav skatteminister Kristian Jensen mulighed for at opsige aftalen med Spanien, hvis ikke Spanien ville give Danmark ret til at beskatte private pensioner, som der er givet skattefradrag for i Danmark. Det ville Spanien som bekendt ikke, og den 10. juni 2008 blev dobbeltbeskatningsaftalen ensidigt opsagt af den danske skatteminister, men højst overraskende ikke med virkning fra 1. januar 2009, hvor den gældende aftale udløb. Skatteministeren tog sig den frihed at fremrykke virkningstidspunktet til datoen for fremsættelsestidspunktet den 27. november 2007, hvilket formentlig var på kanten af god forvaltningsskik om ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft. Under lovens behandling i Folketinget kom der mange protester, bl.a. fra de berørtes spanske interesseorganisation Redan. Vilkårene blev væsentligt forbedret og de overgangsordninger, som vi kender i dag, indarbejdet i loven.

Pension og efterløn

Lad mig kort resumere indholdet af overgangsordningerne: Personer, der var fraflyttet Danmark senest den 27. november 2007 og havde påbegyndt en pensionsudbetaling eller efterløn senest den 31. januar 2008, kunne fortsat undgå dansk beskatning af disse indtægter.

Det samme blev opnået for deres herboende ægtefæller, selv om de ikke havde påbegyndt pensionsudbetaling inden skæringsdatoen.

(Personer, der opfylder ovennævnte kriterier, skal huske at de kan ikke flytte til et andet land i en periode uden at fortabe de rettigheder, som  overgangsreglerne giver!)                                                                  

Desværre er mange andre kommet i klemme. F.eks. dem der i god tid havde planlagt deres otium i Spanien, købt fast ejendom, men af forskellige årsager ikke nåede at gennemføre flytningen inden den 27. november 2007.

Der er en anden berørt gruppe, som har boet mange år i Spanien, men som fyldte 60 år på den forkerte side af 31. januar 2008. Disse personer må nu imødese dansk beskatning af såvel private som sociale pensioner fra Danmark.

Andre typer indkomst

Renter beskattes i bopælslandet i henhold til EU’s bestemmelser, men for andre typer af indkomst, f.eks. udbytter, vil der for alles vedkommende ske beskatning i Danmark, ikke med de hidtidige 15 pct, men med 28 pct, hvis de udbetales fra kilder i Danmark. Samtidig er man forpligtet til at tage disse typer indkomst med på sin spanske selvangivelse. Der er dog mulighed for helt eller delvist at slippe for den spanske skat. Det skal jeg komme tilbage til.

Den manglende dobbeltbeskatningsaftale giver også problemer på en række andre områder, der ikke har med pension at gøre. Lad mig nævne nogle af de områder, som OECD’s modelkonvention for dobbeltbeskatningsaftaler normalt regulerer. Det drejer sig f.eks. om skatteforholdene for ansatte i luftfarts- og skibsindustrien boende uden for Danmark, og om kunstnere, sportsfolk og studerende i samme situation. Endvidere er der områder som beskatning af royalties, bestyrelseshonorarer, fast ejendom placeret i danske selskaber og meget andet at tage hensyn til.  Bortset fra pensionsområdet følger Danmark normalt OECD’s anbefalinger til ophævelse af dobbeltbeskatning.

Få ændringer for flertallet

De personer, der er omfattet af overgangsbestemmelser og som ikke har større indtægter fra Danmark i form af udbytter, vil kun mærke små ændringer på dette års selvangivelse. 

Inflationen gik som bekendt helt i stå i 2009, hvor Spanien i nogle kvartaler oplevede deflation.  Indkomstskatteskalaen er derfor uændret i forhold til sidste år.  Det samme gælder fradragene. (Se SKEMA 1).

Der er dog indført et enkelt nyt fradrag for ægtepar, der lader sig sambeskatte. Hidtil har man i denne situation kun fået ét personfradrag på 5151 euro.  Derfor har det ikke kunnet betale sig for de fleste. Nu indføres der et ekstra personfradrag på 3400 euro, hvorefter flere med fordel vil kunne anvende denne mulighed. Revisorerne gennemregner normalt begge muligheder for at finde den mest fordelagtige for deres klienter.

Den skattepligtige indkomst fremkommer efter en række fradrag, som gives i bundskatten på 24 pct, så de får samme skatteværdi for alle. Fradraget for invaliditet forudsætter at invaliditetsgraden er vurderet og godkendt af de Spanske sociale myndigheder.

Private personer har ikke fradragsret for renter. Se dog afsnittet om prioritetsydelser.

Dem som berøres

De personer, der ikke er omfattet af overgangsbestemmelserne, har allerede mærket det på pengepungen, idet de løbende er blevet trukket for dansk skat af deres pensioner, ATP og efterløn fra Danmark. Denne gruppe skal i lighed med alle andre nu indgive spansk selvangivelse med de samme indkomsttyper.

De fleste er blevet fortrolige med at udskrive deres skattemappe fra SKAT.DK, som danske pensionsselskaber, forsikringsselskaber, banker mv. har indberettet oplysninger til. Alle indkomsttyper, der er indberettet til SKAT.DK, skal medtages på den spanske selvangivelse, bortset fra tjenestemandspensioner. Skattemappen er derfor et godt hjælpemiddel til at huske det hele. Det kræver en adgangskode, som bestilles hos SKAT, eller en såkaldt digital signatur, der rekvireres via Borgerservice i Danmark og kan afhentes på konsulatet i Málaga.

Sådan undgås dobbeltbeskatning

Det er slemt nok at skulle betale verdens højeste personskatter til Danmark, men i tillæg at skulle betale spansk skat af samme indkomst er nærmest ubærligt.

I modsætning til Frankrig, der også har problemer med en opsagt dobbeltbeskatningsaftale, har Spanien heldigvis for flere år siden indført regler i skattelovgivningen til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst, der allerede er beskattet i kildelandet. Det gælder også for indkomst fra lande, som Spanien ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Det kommer os til gode nu.

Reglerne og kalkulationerne bagved er lidt komplicerede, men hovedprincippet er følgende: Hvis skatten i kildelandet er højere end den tilsvarende spanske skat for samme type indkomst, ydes der en kompensation på et beløb svarende til den spanske skat. Hvis skatten i kildelandet er mindre end den tilsvarende spanske skat, skal forskellen indbetales til Spanien.

Da Danmark på alle områder ligger over de spanske skatteprocenter, betyder det at Spanien i princippet ikke modtager skat – bortset fra skat af renteindtægter fra danske kilder, som Danmark som før nævnt ikke har lovhjemmel til at beskatte.

Fra mit arbejde med årets selvangivelser viser det sig, at refusionen ikke i alle tilfælde bliver på hele den spanske skat.  Spanien beregner kompensationen med en gennemsnitlig effektiv skattesats (tipo medio efectivo) efter atter -fradrag er foretaget. I praksis bliver kompensationen dog normalt mellem 90 og 100 pct. af den spanske skat.

400 euro skatterabat

For at indfri et valgløfte indførte regeringen i fjor et ekstraordinært fradrag i skatten på 400 euro for alle med arbejdsindkomst eller social pension. Beløbet blev særskilt specificeret på selvangivelsen.
Dette fradrag får vi fornøjelsen af endnu et år, men det er allerede bestemt, at det for kommende år bliver forbeholdt personer med lave indkomster.

Som noget nyt har man i år indført en særregel om at personer, der modtager kompensation via dobbeltbeskatningsreglerne for spansk skat på løn og sociale pensioner, ikke er berettiget til skatterabatten på 400 euro. Det betyder således at personer, der ikke er omfattet af overgangsordningerne, vil miste dette fradrag i skatten.

Livrenter og ratepensioner

Beskatningen af privattegnede livrenter og kapitalpensioner er meget mild. Udgangspunktet er, at kun tilvæksten skal beskattes. Det sker efter standardiserede satser, som er vist i SKEMA 2.

Den oftest forekommende danske ratepension er tiårig. Som det fremgår af skemaet skal man kun medtage 16 pct. af udbetalingen til beskatning. Heraf betales kapitalindkomstskat på 18 pct. uanset beløbets størrelse.

For livrenter gælder lidt andre regler. Her er det modtagerens alder på udbetalingstidspunktet, der bestemmer, hvor stor en andel der skal medtages til beskatning.

Prioritetsydelser

Fradragene i SKEMA 1 er fradrag i indkomsten. Der findes endvidere et fradrag for prioritetsydelser i den primære bolig, som gives direkte i den beregnede skat. Fradraget udgør 15 pct. af prioritets-ydelsen, dog maksimum 1352 euro, som svarer til en ydelse på 9015 euro.

Man specificerer andelen af hypoteklånet, der er anvendt til finansiering af boligen, ligesom dato for etablering og låne-identifikationsnummer skal oplyses. Man kan således ikke fratrække ydelser på lån, der er større end skødeprisen, med mindre lånet anvendes til forbedringer, der kan dokumenteres med fakturaer.

Man kan heller ikke fratrække lån, der ikke er optaget i forbindelse med købet, medmindre lånet anvendes til bygningsforbedring.

Som omtalt i Solkysten i april, forsvinder dette fradrag for nye lån, der optages fra 2011, men det bevares for eksisterende lån.

Fradrag for lejere

For alle skatteresidenter er der indført et indkomst-afhængigt fradrag, hvis man bor til leje.
For små indkomster (under 12.000 euro) udgør fradraget 10,5 pct. af huslejen, dog maksimum 947 euro årligt.

For indkomster mellem 12.000 og 24.020 euro vil der ligeledes være mulighed for et fradrag, men fradragets størrelse kræver lidt beregninger.
For indkomster over 24.020 årligt bortfalder denne fradragsmulighed helt. Bemærk, at dette fradrag ligeledes gives direkte i skatten på samme måde som fradraget for prioritetsydelser.

Pligt til selvangivelse

Skattepligten indtræder, når man har opholdt sig i Spanien i mere end 183 dage inden for et kalenderår. 

Kun personer med en årsindkomst på mindre end 1000 euro er fritaget for at udfylde selvangivelse. I praksis vil personer med en indkomst på under 10.000 euro dog ikke komme til at betale skat på grund af fradragsmulighederne.

Er man lønmodtager i Spanien og har haft samme arbejdsgiver hele kalenderåret, er man ikke forpligtet til at indsende selvangivelse, med mindre indtægten overstiger 22.000 euro. Det skyldes, at man løbende har betalt kildeskat, som blev trukket på de enkelte lønsedler.

Man afleverer selvangivelsen i sin spanske bank, samtidig med at man betaler sin skat.
Herefter sender banken selvangivelsen videre til skattemyndighederne.

Hjælp til selvangivelsen

Man kan få hjælp til udfyldelsen af selvangivelsen af skattevæsenet (Hacienda) på tlf. 900 333 555.

Skattevæsenet sælger også et edb-program, der kan beregne skatten og udskrive selvangivelsen. Programmet (PADRE) kan også downloades fra hjemmesiden www.aeat.es. Mange ikke spanskkyndige vælger i stedet bistand fra gestor eller skatterådgiver.

Husk at sidste frist for indlevering af selvangivelsen og betaling af skatten er den 30. juni.
Man kan vælge at betale skatten i to rater, hvoraf 60 pct. betales den 30. juni, og 40 pct. den 1. november.

Bemærk dog, at hvis man indberetter og betaler via Internettet, er datoen fremrykket til den 25. juni.

Kilde: Økonom Martin Davidsen, Advokatkontoret Mona Davidsen. Månedsmagasinet Solkysten, maj 2010.

Top

06-05-2010 - Opdateret 06-05-10