|
Selvangivelsen
i Danmark forsvinder
Nu
sker det endelig: Selvangivelsen forsvinder! Det blev lovet allerede i
slutningen af 1960’erne, da man indførte kildeskatten og dengang på en
uforglemmelig plakat gav vælgerne det gyldne løfte, at selvangivelsen ville
ryge i skraldespanden! Danskerne blev klogere.
Denne gang skulle den være god nok. Selvangivelsen
afskaffes fra år 2008. Det har skatteministeren bestemt i en ny lov.
Skattevæsenet slipper for at sende selvangivelser til 3,9 millioner
skatteydere og sparer derved kr. 17 mio. kr. i porto
samt yderlige ca. kr. 18 mio. i administrativt
arbejde.
Det er dog i bogstaveligste forstand kun på papiret, at
skatteyderne slipper af med selvangivelsen. Pligten til at oplyse indtægter
rokkes der ikke ved. I stedet for at gøre det på papir, henvises
skatteborgerne bare til Internettet. Det har fremkaldt nogen kritik, for
ikke alle råder over Internet adgang. Hertil har Skat beroliget med, at man
skam stadig vil få tilsendt en årsopgørelse på papir. Her vil både
indkomster og fradrag fremgå. Og hvis det ikke passer, eller man har noget
at tilføje, kan man gerne henvende sig per. telefon, forsikrer Skat.
Her ingen forskudsopgørelser
Også udsendelse af den almindelige forskudsopgørelse vil blive standet i
2008. Vil man i fremtiden se sin forskudsopgørelse, skal man via Internettet
og sit kodeord ind på Skats hjemmeside. Skatteydere, der har vanskeligt ved
at håndtere Internettet, vil dog også i dette tilfælde kunne telefonere for
at udbede sig opgørelsen tilsendt på papir, lover Skatteministeriet.
Ny It-system
I sammenhæng med afskaffelsen af selvangivelsen investerer Skat
hundreder af millioner kroner i et nyt it-system. Kontrakten herom blev i
april indgået med det amerikanske firma CSC.
Systemet skal leveres i løbet af de kommende fem år og
ventes at koste mindst 600 mio. kr. Der er stor risiko for, at budgettet
løber løbsk, vise erfaringer med Statens køb af It-systemer. For eksempel
blev regningen for det nye statslige lt-system, der blev lavet færdigt i
2004, på 430 mio. kr. Da det blev bestilt, var det budgetteret til 56 mio.
kr.!
Kilde: Nyt fra Danmark
|