Pilgrimsfærd på mode

El Rocío er et religiøst fænomen af sociale og kulturelle dimensioner. Hvert år drager ca. 1 million mennesker til ”romeria” fra hele Andalusien. Pia Bruun giver baggrundshistorien.

De store pilgrimsfærder i Spanien ser ikke ud til at blive udkonkurreret af den moderne tidsalders bekvemmeligheder. Måske tværtimod. Hvert år drager omkring 1 mio. pilgrimme af sted for at deltage i den imponerende El Rocío pilgrimsfærd ved Almonte i Hueva provinsen. Og det er langt fra kun dybt religiøse katolikker, der slutter op om den lange hårde march gennem skov, sand og floder til det hellige sted El Rocío. Hovedparten er ganske almindelige spaniere som tager en pause i dagligdagens stress og jag.

Historien
El Rocío er et religiøst fænomen af sociale og kulturelle dimensioner, som ikke findes andre steder. Der er landet over et væld af lokale pilgrimsfærder, men ikke af dette enestående format. Historikere mener, at noget af fortryllelsen skyldes stedet. Ordet rocío betyder dug eller støvregn, hvilket er typisk for vejret i Huelva provinsen. Duggen er samtidig livgivende for den særlige type træer, der nøjsomt står i den sandede jord: Træerne er lave, med flad krone, som kan optage fugt fra luften. El Rocío ligger samtidig lige ved naturparken Doñana, dér, hvor Spaniens sydligste provinser: Sevilla, Hueva og Cadiz mødes.

 Legenden om El Rocío går tilbage til det 9. århundrede e.Kr. hvor der blev bygget et lille kapel lige ved udkanten af marsken. Området var dengang et ufremkommeligt og delvist farligt med sump og skov, sand og vand. Men hyrderne og jægerne kendte det. De fandt hvile, trøst og håb i kapellet med statuen af den lille Jomfru María, som til at begynde med hed Santa María de Las Rocinas, opkaldt efter skoven. Da området blev underlagt hertugen af Medina Sedonia, trådte El Rocío ud af mørket. Der blev fældet træer, anlagt ridestier og veje til den stigende trafik af handlende. Det blev offentligt tilgængeligt. Den lille statue i Rocío blev mere og mere populær og hyppigt besøgt af lokale og valfartende. Det lille kapel blev udbygget og udsmykket og det vides med sikkerhed, at den nuværende bygning stammer tilbage til 1400 tallet. Kapellet blev efter det kraftige jordskælv i Lissabon i 1755 genopbygget og i 1963 blev den første sten lagt til opførelse af den imponerende kirkebygning, som findes i dag.

Skytshelgen I 351 år
I 1653 blev el Virgen del Rocío erklæret for skytshelgen for indbyggerne i byen Almonte og kort efter begyndte de første ofringer og religiøse messer ved kapellet. Det blev samtidig startskuddet til de første pilgrimsfærd (romerías) med valfartende (romeros) fra Almonte og de omkringliggende småbyer.

I begyndelsen fandt pilgrimsfærden sted den 17. september, men begivenheden blev senere flyttet til det nuværende tidspunkt, der normalt ligger i begyndelsen af juni, 50 dage efter påske søndag. Der er omkring 100 broderskaber som årligt deltager i pilgrimsfærden. Der ud over et utal af private, som drager af sted med venner og familie i hestevogn, til hest, til fods eller som noget nyt: i bil eller motortrukket køretøj. Deltagerne kommer fra hele Andalusien. De fleste bruger mellem 1 og 2 uger på turen, som er krævende og meget anstrengende. Specielt for de, der vælger at gå de mange kilometer, der tilbagelægges hver dag for at nå frem til det hellige sted i Roció. Junivarmen i Huelva området er uudholdelig med dagtemperaturer der nærmer sig 30 grader. Luften er fugtig og kølig om natten og tør og støvet om dagen. Pilgrimmene går og kører gennem floder, skove og mange steder er stierne både smalle og ufremkommelige. Men de lever. Der festes, synges og danses undervejs. Der bliver spist og drukket.

Religion og folkefest
På selve dagen mødes omkring 1 mio. personer, som myldrer ind i landsbyen fra alle kanter. Der bliver holdt gudstjenester, sunget, danset og festet i 2 dage. Tronen med den hellige Virgen del Rocío bliver højtideligt båret af det ældste broderskab fra Almonte til Rocío og tilbedt efter alle kunstens regler. Der bliver holdt messer og råbt: Viva la Reina de las Marismas. (Længe leve marskens dronning.) Sammenholdet er enormt, stemningen intens og nærværende. Deltagerne sparer ikke på energien og det gælder om at holde ud. Mange sover kun få timer om natten - eller om dagen! Hovedparten af deltagerne indkvarteres i huse, der er ejet af broderskaberne. Her bliver der lavet mad, spist, drukket, sunget og danset til langt ud på den mørke nat. Andre overnatter udenfor, hvor der er plads. I telte, i vogne eller i den fri luft. Nogle gennemlever denne årlige begivenhed i dyb religiøsitet, andre kombinerer troen med folkefest og lokale traditioner. Fællesnævneren for alle er livsglæde, trods træthed, smerter i krop og sjæl.

En oplevelse værd
El Rocío har udviklet sig til at være en hel landsby med hundredvis af huse, sandede landsbygader, butikker, barer og restauranter - og hestestalde. Transportmidlet er hesten. Ryttere og hestevogne er tæt pakket i gaderne. Også udenfor sæsonen er El Rocío et yndet udflugtsmål og absolut et besøg værd.

Der udlejes huse året rundt, ryttere rider rundt og besøgende står i kø for at se den berømte lille jomfru i kirken. Der sælges rideudstyr, beklædning og dragter og lokalt håndværk - og der tjenes formuer på salg af Rocío souvenirs. El Roció ligger 9 km. fra en af de allermest charmerende landsbyer i Sydspanien: Almonte, som man bare skal se og 10 km. fra nogle af de flotteste sandstrande i hele landet. God fornøjelse!!

Top