Påsken
Home Up Torremolinos Prinsesse Benedikte ETA El Rocío Restaurant La Fonda Feria Corpus 2001 Påsken Alcazaba Tyrefægtning De spanske barer Windsor

 

Loja

Semana Santa

Ingen årlig begivenhed er større end påsken i Spanien. Over alt i Spanien er optogene med de hellige figurer en begivenhed, som alle deltager i eller kigger på. Optogene starter allerede Palmesøndag og fortsætter hver dag - og nat, hele påskeugen. Alle byer, store som små, marcherer. Mange turister besøger Andalusien i Påske - i 2002, 800.000 personer, heraf 56% spanier.
Se også billederne fra vores tur i 2002 til byen Loja ved at klikke på knappen til højre.

Alene i Málaga udgår 28 forskellige optog fra forskellige menigheder. De hellige figurer, der er kolossale store - og tunge, bliver båret typisk af ca. 200 voksne mænd i et tempo hvor selv en myre vil løbe fra dem. Hver skridt har en længde ikke over en skostørrelse og alle skal gå i takt. Efter en vandretur på ca. 10 meter sættes figureren og der holdes en kort pause før der igen fortsættes. Sådan fortsættes rundt i byen - en tur der kan vare hele natten.

Berit og jeg var i Málaga onsdag aften, som er én af de store aftener - byens centrum er lukket for biler og et gæt er, at der denne onsdag aften var ca. 1 mio. mennesker på gaden - aldrig har vi set så mange mennesker så tæt og på et så stort areal.

Tradition

En speciel tradition gennemføres hvert år i forbindelse med prosessionerne, idet en fange løslades fra fængslet. Det er en tradition, som går tilbage til år 1759 hvor en voldsom pest hærgede Málaga. Ingen ønskede derfor at bære Maria og Jesus figurerende igennem byen dette år. Fangerne i Málaga fængslet tilbød sig i stedet, men blev afvist. Det blev de så fortørnet over, at de brød ud af fængslet og bar figurerne igennem byen, hvorefter de frivillig vendte tilbage til fængslet. Det blev Carlos den 3. så begejstre og benovet over, at han besluttede, at én fange hvert år skulle løslades fra provinsfængslet i Málaga.

Dette sker blandt andet denne onsdag aften - typisk en yngre fange, som der er håb om, vil kunne vende tilbage til et normal liv. Han løslades i forbindelse med prosessionen og går foran optoget hvorefter han har sin frihed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Top

11-04-2001 - Opdateret 21-06-08