Opholdstilladelse
Home Up Hoja de reclamacion Personnummer Opholdstilladelse Sygesikring Folkepension Arbejdstimer Trafik, bil og kørekort Skat og moms i Spanien Ejerbolig Arveregler Hunderegler Helligdag i Spanien Posttakster

 

Residencia-certifikat
Padrón

Nye regler for opholdsbevis til EU-borgere i Spanien

Den 2. april 2007 træder en ny lov i kraft i henhold til lovbekendtgørelse nr.  240/2007 af 16.2.2007 vedr. indrejse, fri bevægelighed og ophold i Spanien for EU-borgere og de lande med specielle særordninger inden for EU-området. Herefter skal EU-borgere ikke længere søge om opholdstilladelse, men blot lade sig registrere, såfremt de bliver i landet i mere end 3 måneder. Da det nye registreringsbevis ikke kan bruges som ID, mistes der ved den nye ordning et ID-kort. Som dokumentation for lovligt ophold skal danske statsborgere fremvise pas.

Ved ophold under 3 måneder :
Du skal intet foretage dig, såfremt du opholder dig i Spanien under 3 sammenhængende måneder.

Ved ophold over 3 måneder:
Det er obligatorisk at anmode om et registreringsbevis, såfremt du skal opholde dig i Spanien i mere end 3 sammenhængende måneder. Dette skal gøres indenfor de første 3 måneder ved personligt fremmøde for det spanske politis udlændingekontor eller ved en spansk politistation, såfremt der i dit lokalområde ikke findes en udlændingeafdeling. Du skal anmode om et ”Certificado de Registro de Ciudadano de la Unión” medbringende ansøgningsformular EX-16, der kan down-loades på de officielle spanske myndigheders link (se linksamling nedenfor), gyldigt pas og bankkvittering på indbetalt gebyr. Forhør dig nærmere herom ved det lokale udlændingekontor.

Registreringsbeviset er ikke et identifikationskort, hvorfor du som dansk statsborger skal kunne dokumentere din identitet ved pas. Dit tildelte udlændingenummer (NIE) vil fremgå af registreringsbeviset, der udstedes ved samme lejlighed. Man skal altså ikke, som tidligere, igennem to forskellige ansøgningsfaser.

Hvis du har et spansk EU-opholdskort efter gammel ordning:
Skal du intet foretage dig førend kortet udløber. Ved udløbet skal du anmode om samme ”Certificado de Registro de Ciudadano de la Unión”, jf. ovenfor. Du beholder dit nuværende NIE-nummer. Hvis du derimod kun har fået et NIE-nummer og intet EU-opholdskort efter gammel ordning, skal du nu anmode om et registreringsbevis jf. ovenfor. Du beholder samme NIE-nummer.

Flytter du fra Spanien:
Skal du anmode om at blive afregistreret ved det udlændingekontor, hvor du blev registreret ved ankomsten.
Dette gælder tillige for "Ikke residente" som jf. de nye regler, skal lade sig registrerer ved ophold over 3 måneder. Ved tilbagerejse til Danmark, skal de jf. ovenfor lade sig afregistrerer.

Det spanske folkeregister:
Du skal fortsat tilmeldes det spanske folkeregister (Empadronamiento), hvilket du gør ved det lokale kommunekontor. Valglister udskrives fra dette register.

Du kan downloade hele lovbekendtgørelse nr. 240/2007 af 16.2.2007 fra linket nedenfor.

Kilde: Den Danske Ambassade i Madrid: Læs mere her med de sidste tilgængelige oplysninger.

Download SkemaX16.pdf
Download ResidenciaEU.pdf
Dovnload Skema EX-14.pdf

Link: www.mir.es (Det spanske Indenrigsministeriums hjemmeside)
Yderlig oplysninger: Læs her

Hvordan griber man det an? Læs om baggrunden og forskellen de nye regler medfører i fremtiden, både for "Resident" og "Ikke resident" på link "Farvel til Resident-kort" bragt i Solkysten maj 2007.

Rev. 27-04-2007


 

Top

27-04-2007 - Opdateret 05-02-11