Miljøsvineri
Home Up Tyrefægtning Miljøsvineri Befolkning Skadedyr Hotel Stella Polaris Bedrageri Korruption Estepona Korruption Marbella Mafia Drukfest Togplaner Dumpekarakter Vandforbrug Slut med siestaen Verdens værste

 

Livsfarligt miljøsvineri på det spanske marked

De danske sundhedsmyndigheder forsøger at lære os, at spise 6 stykker frugt hver dag, men fravælg frugt fra det spanske marked hvor f.eks. et æble opleves med en plastichinde, der ikke er til at tykke. Ikke underligt, at kræft er blevet en folkesygdom.

Ingen bruger almindelig gødning mere, det er alt sammen kunstgødning som er lig med kemikalier. Man bør tænke sig godt om, når man køber frugt. ”Citroner bliver ganske enkelt malet gule, og æbler bliver behandlet med voks eller shellak, som lægger en voksagtig hinde omkrig frugten, hvilket gør det muligt at lagre æbler og sælge dem efter et år. Men denne væske er kræftfremkaldende.
”Alle vil producere så meget som muligt og så hurtigt som muligt, og for at kunne gøre det, bruger man uanede mængder af kemikalier, væksthormoner og pesticider. Det sker også for at imødekomme vore krav om at kunne købe frugt og grønt uanset sæsonen,” siger Mateo Márquez Díaz, der er kandidat i miljøvidenskab og teknisk assistent hos COAG Málaga.

Klik på logo for at læse artiklen på La Danesa - eller læs kopien nedenstående:

 

Økologisk mad vinder større indpas

Af Jette Christiansen, månedsmagasinet La Danesa, februar 2008

Du køber ind i et almindeligt supermarkedet, og kommer hjem med en pose knaldgule citroner, nogle agurker, der alle måler præcis 20 cm, tomater, som ikke har nogen smag overhovedet, en pose jordbær, selvom det er midt i januar, en noget bleg, men meget billig kylling, og en pakke lyserødt oksekød pakket ind i cellofan. Den hellige grav og køleskabet er velforvaret.
Men hovsa, er den nu også det?

En almindelig supermarkedskylling, altså det albinolignende fjerkræ, man ser i de fleste supermarkeder, lever blot 30 dage, hvor den desuden holdes i bur og propfodres, så man næsten kan se den vokse med det blotte øje. ”En økologisk kylling får derimod lov at leve i minimum 150 dage, hvor den har mindst 5m2 at bevæge sig på, og hvor den kun fodres med økologisk dyrket foder,” siger Pernille Krøyer Dynesen, der sammen med Miguel Moreno driver BioNatura, Spaniens eneste økologiske supermarked.

Kylling er blot ét eksempel på ikke bare dyrplageri, men også kvaliteten på de industrielt fremstillede madvarer, de fleste af os spiser dagligt. ”Mange dyr får væksthormoner og penicillin, som f.eks. køer tidligere også fik, selvom de ikke var syge, det var bare som en prævention. Der er en smule mere kontrol med det nu, men uanset, kan det ikke være sundt at spise væksthormoner og medicin samt rester af giftstoffer fra det foder, dyrene har fået,” fortsætter Pernille.

Når det drejer sig om grønsager, er det specielt sundhedsskadeligt at spise rodfrugter, der jo vokser i jorden, hvor de suger alt til sig - inklusiv kunstgødningen.

”Ingen bruger almindelig gødning mere, det er alt sammen kunstgødning som er lig med kemikalier,” understreger Miguel Moreno, der også mener, at man bør tænke sig godt om, når man køber frugt. ”Citroner bliver ganske enkelt malet gule, og æbler bliver behandlet med voks eller shellak, som lægger en voksagtig hinde omkrig frugten, hvilket gør det muligt at lagre æbler og sælge dem efter et år. Men denne væske er kræftfremkaldende,” mener Miguel.

”Alle vil producere så meget som muligt og så hurtigt som muligt, og for at kunne gøre det, bruger man uanede mængder af kemikalier, væksthormoner og pesticider. Det sker også for at imødekomme vore krav om at kunne købe frugt og grønt uanset sæsonen,” siger Mateo Márquez Díaz, der er kandidat i miljøvidenskab og teknisk assistent hos COAG Málaga.

Mentalitetsændringer
Pernille og Miguel har været i branchen i 12 år, og i de år har de oplevet en vis mentalitetsændring, selvom det går langsomt. ”Mange mennesker mener, at mad ikke er noget, man er nødt til at betale for, ikke ret mange sætter pris på at spise sundt. De yngre generationer er dog mere bevidste om, hvad de putter i munden, mange kommer og handler med en lille baby på armen, og det skyldes delvist, at Junta de Andalucía har kørt kampagner for økologisk mad,” siger Pernille, der blandt sine kunder har mange nordeuropæere, især tyskere og englændere.

Kontrol og selv-kontrol
Hver region har sit eget mærke, der beviser, at et produkt nu også er økologisk. For Andalusien siger etiketten CAAE, som står for Consejo de Agricultura Andaluza Egologico.

Men hvordan kan man være sikker på, at de friske gulerødder, der ligger i montren, nu også er økologiske? ”Vi kan vise, hvor varerne stammer fra, men selvfølgelig kunne man snyde. Vi har derfor opfordret CAAE til at indføre et selv-kontrolsystem. Det vil sige, at vi inspiceres med ujævne mellemrum. Der er allerede en forretning i Catalonien, som frivilligt lader sig inspicere, men her i Andalusien bliver vi de første. Systemet vil blive indført i midten af februar,” forklarer Miguel.

Der er desuden strenge krav, som skal opfyldes, før man må kalde sine citroner økologiske. ”Normalt tager det tre år, hvor der ikke må sprøjtes eller gødes, så jorden bliver giftfri, før man får tilladelse til at kalde sit landbrug økologisk. Denne tid kan dog forkortes til et år, hvis det kan bevises, at jorden og også vandtilførslen er fri for kemikalier,” siger Mateo.

Offentlig støtte
Økologisk landbrug er efterhånden blevet mere end en niche-produktion, og den andalusiske lokalregering gør en del for at fremme sagen. Udover store kampagner for at få folk til at tænke økologisk, gives der også tilskud til landmænd, som vil omlægge bruget til økologisk. Det betyder, at det økologiske areal i regionen er femdoblet indenfor de seneste fem år, og at mere end halvdelen af Spaniens økologiske areal i dag ligger i Andalusien. I 2006 betød det 557.000 hektar.

Junta de Andalucía har desuden afsat 400 millioner euro til tilskud frem til år 2013 for at øge produktionen. Det er specielt produktionen af frugt og grønt, man ønsker at øge.

”Meget af den andalusiske frugt og grønt sendes dog til Catalonien og Valencia eller eksporteres. Forbruget her i Andalusien er stadig minimalt,” beklager Mateo.

Ikke nødvendigvist dyrere
De fleste økologiske varer er dyrere, men pga. diverse tilskudsordninger holdes prisniveauet alligevel forholdsvist lavt. ”Derudover kan man som forbruger vælge med omhu, hvilke varer man køber økologisk, det er jo trods alt ikke livsafgørende om peberroden, som man måske spiser lidt af en gang om måneden, er økologisk. Derimod gør man sig selv en tjeneste ved at spise økologiske rodfrugter, såsom kartofler og gulerødder, samt frugter, som man også spiser skallen af. Og i stedet for at købe en stor pakke kyllingelår til et par euro, kan man med omtanke få mere ud af én økologisk kylling,” anbefaler Pernille, der også mener, at priserne nok skal falde, efterhånden som produktionen vokser.

”Det sker nogle gange, at en kunde hævder, at han eller hun har fundet en vare billigere i et almindeligt supermarked. Jeg beder så kunden om at gå tilbage og tjekke, om den pågældende vare vitterlig er økologisk. Jeg har endnu ikke hørt, at samme vare er dyrere hos os end andre steder,” siger Miguel.

Økologisk versus køb-lokalt
Men er det ikke ligefrem egoistisk at købe økologiske madvarer, hvis disse er blevet transporteret den halve klode rundt og dermed har efterladt CO2 i atmosfæren?

”Vi får meget frugt og grønt fra landmænd her i Andalusien. Alt det vi kan, skaffer vi lokalt. Men der er selvfølgelig nogle produkter, som æbler, kiwis og bananer, som vi i sagens gode natur ikke kan skaffe lokalt, så det transporteres hertil fra hhv. Nordspanien og Sydamerika, men det er jo præcis samme sag med ikke-økologiske produkter,” siger Pernille.

Men skulle man være i tvivl om, hvorvidt det er værd at betale et par cent mere for dagens æble for at undgå ”en smule gift”, er det bare at sætte tænderne i et sprødt, rødt økologisk æble - industrielt fremstillede fødevarer kan ganske enkelt ikke sammenlignes med økologiske varers naturlige smag.

Hvorfor spise økologisk?
Det er sundt, du spiser ikke pesticider eller væksthormoner.
Det har et højere næringsværdi.
Det smager langt bedre end konventionelle fødevarer.
Det er bedre for miljøet og hele det økologiske system.
Det er godt for landmændene, de får en bedre pris, hvorimod de med industrielt landbrug har svært ved at overleve.

BioNatura, det økologiske supermarked
BioNatura har en afdeling både i Fuengirola (Avda. Los Boliches, Los Boliches) og i Marbella (Avda. Félix Rodríguez de la Fuente, Edif. Berrocal).

Pernille Krøyer Dynesen og Miguel Moreno åbnede den første forretning i Los Boliches for 12 år siden, mens afdelingen i Marbella blev åbnet få år senere.

På hylderne i begge forretninger finder man de fleste varer, man kan finde i et normalt supermarked. Frisk frugt og grønt, okse-, kalve og lammekød, ris, pasta og mel, mælk, yoghurt og oste, samt brød, kiks og chokolader.

Man kan også bestille on-line, dog ikke friske varer som frugt og mælk. Levering af f.eks. fem kilo koster 4,5 euro, og varerne leveres indenfor 24 timer. Se www.bionatura.es

Øko-kaviar fra Río Frío
I Ríofrio ved Granada fremstilles verdens eneste økologiske kaviar. Støren trives i flodens kølige og rene vand, og i 2008 forventer man at producere 21 ton af de delikate fiskeæg, der eksporteres til hele verden. Læs mere på www.caviarderiofrio.com

Miljøvenlig affaldssorteringen
Også økologiske fødevarer skaber affald, og selvom man sorterer sit affald, er det er noget rod med poser alle vegne, der oven i købet er miljøfjentlige

Flejonka España har derfor udviklet en affaldsspand, der har fire forskellige poser – en til hver slags affald.

”I 1996 var vi nogle mennesker, som syntes, at affaldet flød over det hele og vi mente ikke, at det var godt for naturen, så vi spurgte os selv, hvordan vi kunne hjælpe. Dermed blev tanken om affaldsspanden født. Vi tog kontakt med Junta de Andalucía og fik patent på tre forskellige modeller, hvoraf en er i produktion,” beretter John Frank, der ellers bruger sin tid som direktør for BHF Bank Schweiz.

Der er tre aktionærer i firmaet - udover John Frank er også hans ældste søn, Daniel Langmaack, samt Flemming Pock, medejere.

Se de moderigtige farver og andet på www.flejonka.com

Øko-vin fra Ronda
Vingården Joaquín Fernández ved Ronda, fremstiller områdets eneste økologiske vine, kaldet Finca Los Frutales.

”Vores mål er at producere økologiske vine af høj kvalitet, og Los Frutales fremstilles af Cabernet Sauvignon (50%), Merlot (10%), Syrah (20%) og Garnacha (20%), hvilket vi mener, er den perfekte blanding. Vinene lagres i 10-12 måneder i egetræstønder, 90% amerikansk eg og 10% fransk eg. Det er en stor vin,” siger ønolog Pablo Ortigueira Sánchez.

Vingården dyrker i dag økologiske druer på fire hektar, 700 meter over havet.

Læs mere på www.bodegajoaquinfernandez.com, eller find vinene på hylderne i Delicatessen, Centro Idea, Mijas.

Økologisk mad vinder større indpas


 

Top

01-02-2008 - Opdateret 22-06-08