Mafia
Home Up Tyrefægtning Miljøsvineri Befolkning Skadedyr Hotel Stella Polaris Bedrageri Korruption Estepona Korruption Marbella Mafia Drukfest Togplaner Dumpekarakter Vandforbrug Slut med siestaen Verdens værste

 

Stor politiaktion

I en storstillet politiaktion i går fredag, den 17. marts 2006 blev 297 rumæner anholdt i Spanien - heraf 14 i Rumænien. Aktionen, som har været koordineret med det rumænske politi er en optrevling af en mafia, som via et netværk i Spanien er involveret i næsten al form for kriminalitet.

Operationen, som er døbt "Bralila" slog til samtidig i 11 provinser i Spanien og Rumænien og der blev ved anholdelsen beslaglagt tyvekoster i et kæmpe omfang - herunder blandt andet 4,5 kilo smykker, kreditkort, computere, udstyr til forfalskning af kreditkort, store kontantbeløb, kamera, video og andet udstyr, som er stjålet - og sidst, men ikke mindst et større våbenlager.

Netværkets størrelse og udbredelse illustreres af, at anholdte fordeler sig over det meste af Spanien:

Madrid 75, Castellón 52, Valencia 43, Málaga 36, Almería 35, Toledo 16, Barcelona 14, Sevilla 4, Zaragoza 4, Palma de Mallorca 2, Santander 2 og Rumænien 14. I alt 297 personer.

Efterforskningen har stået på siden september 2005 efter politiet havde modtaget informationer fra den Rumænske ambassade. En kortlægning af rapporter om biltyverier, prostitution, et større antal indbrud i private villaer og forretninger og svindel med kreditkort førte til en indkredsning af de mange personer, deres opholdssted og biler, som herefter har været overvåget indtil politiet i går slog til.

Rumæner er dog i dagspressen gang på gang sat i forbindelse med den megen kriminalitet i Spanien, men det er første gang et større netværk er optrevlet og det er lykkedes at finde frem til bagmændene. Lederen af netværket i provinsen Málaga er bosiddende i Benalmádena.


 

Top

18-03-2006 - Opdateret 22-06-08