Korruption Marbella
Home Up Tyrefægtning Miljøsvineri Befolkning Skadedyr Hotel Stella Polaris Bedrageri Korruption Estepona Korruption Marbella Mafia Drukfest Togplaner Dumpekarakter Vandforbrug Slut med siestaen Verdens værste

 

Anklagerne
Nedrivning
3. fase
2. fase
Marbella
Byggerod

Ny korruptionssag i Marbella - 30 marts 2006

Uden sidestykke i spansk historie gennemførte 300 betjente den 29. marts 2006 en koordineret operation og anholdte 21 personer i Marbella, Madrid, Murcia og Málag. Igen var det Marbella, der var centrum for begivenhederne. Byen som for mindre end 1 uge siden blev sat under administration af den Andalusiske regering efter en række skandaler om blandt andet ulovlige byggerier igennem en årrække.

Marbellas borgmester Marisol Yagüe (billede til venstre) blev anholdt sammen med 15 andre funktionærer på rådhuset i Marbella. De anholdte er sigtet for mandatsvig, bestikkelse, korruption og bedrageri. Ud over borgmesteren er den indflydelsesrige rådgiver i byplanmæssige anliggender, Juan Antonio Roca også sigtet. Roca var tidligere en af de vigtigste nøglefigurer i den nu afdøde borgmester Jesus Gils daværende kommunalbestyrelse.

Anholdelserne af borgmesteren (billede til højre) og de øvrige 20 personer skete under en koordineret aktion den 29. marts 2006 kl. 9:30, da en gruppe betjente fra Policia Nacional trængte ind på rådhuset. Efter anholdelsen blev resten af personalet på rådhuset blev bedt om at forlade bygningen. Der skete samtidig en ransagning af borgmesterens private villa, der ligger i et villakvarter lige udenfor byen og på kommunens tekniske udvalg på Avenida Ramón Gómez de la Serna.

Anholdelserne menes at have forbindelse til efterforskningen af den såkaldte Ballena Blanca sag, der er en af de største sager om hvidvaskning af sorte penge i Spanien nogensinde.
En kendt advokatvirksomhed i Marbella menes at spillet en afgørende rolle i hvidvaskning af mindst en kvart milliard euro.
Den andalusiske regeringsleder Manuel Chavez har ind til videre udtrykt sin støtte til anholdelserne i morges
.

Samtidig med anholdelserne blev 1200 bankkonti spærret og computere, biler og andet bevismateriale beslaglagt 54 forskellige steder i Spanien.

Sagen i Marbella er enestående og kommer efter en række skandaler startende med den nu afdøde borgmester Jesus Gil, hans efterfølger Julián Muñoz, der nåede at blive dømt for bedrageri og nu den kvindelige borgmester Marisol Yagüe, der tiltrådte i 2003.

Protestmarch i Marbella - 31. marts 2006

 

 

 

 

 

10.000 beboer i Marbella gik dagen efter i protestmarch mod de mange ulovligheder i deres by.

Yderlige 2 personer er anholdt og listen over beslaglæggelse af kontante beløb, kunstværker, fast ejendom, luksus biler, lystbåde, raceheste o.s.v. synes næsten uden ende og beløber sig i kontanter og værdier anslået til 2,4 mia. euro
 (18 milliarder danske kroner) under ransagninger af en snes private boliger rundt om i den sydlige del af landet.

Sagen har givet International opmærksomhed i dagspressen.

Marisol Yagüe, Juan Antonio Roca og Isabel García Marcos - 1. april 2006

Den fængslede borgmester i Marbella Marisol Yagüe vil ikke blive løsladt mod sikkerhedsstillelse har retten bestemt. I følge retten, har hun dog været en marionet i hænderne på Juan Antonio Roca.

Bagmanden bliver nemlig udråbt til at være Juan Antonio Roca - den tidligere formand for byplanlægningsudvalget, der spillede en afgørende rolle i Jesus GILs ekspansive kommunalpolitik siden begyndelsen af 1990´erne. Han har således været med "hele vejen" sammen med den tidligere borgmester Jesus Gil, hans efterfølgere Julián Muñoz og nu Marisol Yagüe.
Antonio Roca bliver ikke bare betegnes som rig, men ufattelig rig
. Hans privatformue er ti-doblet i løbet af den tid, han har været ansat i kommunen. Den omfatter bl.a. fire store landbrugs ejendomme og to herregårde til en værdi af en halv eller hel mia. euro.
Juan Antonio Roca

 

I løbet af formiddagen blev resten af de implicerede i korruptionsskandalen i Marbella afhørt af forundersøgelses dommeren på dommerkontoret i Marbella . Det gælder vice-borgmester Isabel Garcia Marcos, der netop er vendt hjem fra en bryllupsrejse i Rusland. Viceborgmesteren landede i lufthavnen i Málaga sent onsdag aften og blev umiddelbart efter kørt til politistationen i Marbella.
Der blev i går fundet 370.000 euro i kontanter under en ransagning af Isabel Garcia Marcos bopæl i Málaga. De mange penge lå i sække rundt om i hendes hjem, selv om hun som nævnt havde været ude at rejse i flere dage.

Marisol Yagüe sammen med Isabel García Marcos

Samtidig begynder skeletterne at vælte ud af skabene, da de mange byggeskandaler igen finder vej til avisernes forsider. Et væld af klagesager er, af de skiftende borgmestre, afvist på trods af, at byggetilladelser er afgivet i strid med byplaner og gældende servitutter. De forurettede øjner nu nye muligheder - og listen er lang. Det vurderes, at 35.000 boliger er opført ulovligt.

I Marbella kan alt ske - 4. april 2006

I fuld dagslys var der den 3. april midt på dagen indbrud i Marbellas kommune administration hvor tyvene ikke, som sædvanligt stjal værdigenstande, men i stedet fjernede store mængder af dokumenter. Politiet undersøger sagen, men har ikke nogen spor.
Det må dog formodes, at indbruddet hænger sammen med den store korruptionssag, der i øjeblikket har vendt op- og ned på alt i kommunen. I går blev 4 advokater fængslet for mistanke om hvidvaskning af penge.

Bagmanden i korruptionssagen bliver udråbt til at være Juan Antonio Roca - den tidligere formand for byplanlægningsudvalget, der spillede en afgørende rolle i Jesus GILs ekspansive kommunalpolitik siden begyndelsen af 1990´erne.

Retten i Marbella anklager Politiet - 6. april 2006

Retten i Marbella anklager Lokal Politiet for ikke at have efterforsket en række sager om kriminalitet i kommenuen. Lokal Politiet er i byerne underlagt ledelsen i de respektive kommuner og anklagerne kommer derfor ikke overraskende.

Til venstre ses Lederen af Lokal Politiet i Marbella, Rafael del Pozo, som er under anklage og som i går blev løsladt efter at have stillet en sikkerhedsstillelse på € 20.000.

06-04-2006

Hvem har ansvaret?

El 75 % de los marbellíes culpa a partidos, Junta y Justicia de no atajar la corrupción.

Sådan er overskriften i dagens avis: 75 % af borgerne i Marbella mener de politiske partier, byrådet, og retsvæsenet har skylden for, at der ikke er blevet grebet ind for for korruptionen i Marbella.

Tragedien startede i 1991, og hele byen er skyldig. Boligspekulanten og folkeforføreren Jesús Gil greb magten, efter at vælgerne havde betroet ham 20 af byrådets 25 mandater. Gil-epoken prægedes i den grad af hovedpersonens bizarra personlighed, at offentligheden i lang tid ikke blev opmærksom på en grå skikkelse, der i skyggen af Gil indledte sin karriere i den kommunale administration.             

13-05-2006


Kilde: Dagbladet SUR og www.solynet.com

     
  Læs også artikel i månedsmagasinet fra maj 2006. Tryk på logo.  

Top

30-03-2006 - Opdateret 13-03-09