Danmarks bedste grundlovstale i 2007

Blandt alle de politiske grundlovstaler var der en enkelt, der skilte sig ud. Statsministerfruen, Anne-Mette Rasmussens tale ved grundlovsmødet på Carlsminde 2007 var ganske enkelt Danmarks bedste grundlovstale. Temaet var blandt andet om forældrenes ansvar i forbindelse vores børns opdragelse og herunder konsekvens. En tale som var tankevækkende og med en perfekt timing.

Statsministerfruen, Anne-Mette Rasmussens
 tale ved grundlovsmødet på Carlsminde 2007.

DET TALTE ORD GÆLDER
En gang om året holder vi fest for grundloven. Dermed holder vi sådan set også fest for vores demokratiske sindelag.
Ebbe Kløvedahl Reich skrev engang, at "ligesom Dannebrog er det vigtigste symbol på vores danskhed, er Grundloven det vigtigste symbol på vores demokratiske sindelag". Det er jeg meget enig i. Derfor er jeg glad for at kunne fejre Grundlovsdag sammen med jer her på Carlsminde.
 
Grundloven indeholder en del af, hvad man kunne kalde procedure. Her har vi skrevet ned, hvordan man afholder valg, fremsætter en finanslov og bliver dansk statsborger. Selvom vi i dag behandler Grundloven med højtidelighed, så er den sådan set også meget praktisk anlagt. Lidt som os danskere.
 
Men Grundloven er meget mere end praktiske retningslinjer for Konge, Kirke, Regering, Folketing og Retsvæsenet.

Grundloven er også en samling af demokratiets perler, nemlig foreningsfriheden, forsamlingsfriheden, religionsfriheden, ytringsfriheden, privatlivets beskyttelse, ejendomsrettens ukrænkelighed, sågar børns ret til fri undervisning i folkeskolen er nedfældet i Danmarks Riges Grundlov. Så det er ikke uden grund, at vi holder fest for loven over love, som giver så grundlæggende rettigheder og beskyttelser.

Men 89 paragraffer kan ikke tage højde for alt.

Der er mere til vores demokratiske sindelag, end hvad Grundloven kan og skal tage højde for. Det vil jeg gerne tale om i dag.

Det danske demokrati bygger nemlig ikke bare på rettigheder, men også på, at vi som borgere i det danske demokrati påtager os et ansvar for vores liv, vores familie, vores helbred og vores måde at være på.

Jeg har den fornøjelse at dele dagligdag med de poder, som vokser op og bliver blomsten af Danmarks ungdom. De kan se frem til et liv, hvor det er tydeligt, at fællesskabet ønsker dem det bedste. Vi ønsker dem godt helbred, god uddannelse og trygge rammer.

Men at give de unge mennesker selvværd, demokratisk sindelag og god opdragelse - det sorterer altså under forældrene.

I virkeligheden tror jeg mange forældre tænker på opgaven som deres ret mere end som deres pligt. Jeg har selv tænkt på det, som min fornemmeste opgave, at opdrage mine børn til at være selvstændige mennesker, der opfører sig ordentligt og behandler andre med respekt.

Derfor er det også med en vis undren, at jeg så vinterens uroligheder på Nørrebro omkring ungdomshuset, hvor forældre billigende så til, mens deres børn og unge raserede en hel bydel. Der synes jeg, at de svigtede deres ansvar.

De unge mennesker, som vi har ønsket det bedste for - og som fællesskabet har taget sig så godt af - viste ikke just taknemligheden for de friheder og rettigheder, de har fået i dåbsgave.

De unge udviste stor selvstændighed. Det kan man ikke sige andet. Og det fortjener ros. Men de unge var til gengæld ikke tynget af den store respekt for bydelens beboere og deres ejendom.

For nylig har vi også set Christianshavn raseret, fordi en brandtomt på Christiania skulle rives ned. Cykler og affaldscontainere blev sat i brand, og almindelige mennesker måtte gemme sig bag låste døre og vente på, at gemytterne ville lægge sig. Dagen efter var det usikkert, om den lokale skole kunne gennemføre undervisningen.

Det mener jeg ikke, at vi stiltiende skal finde os i. Vi må appellere både til forældrene og de unge om at påtage sig et ansvar for deres gerninger

Reaktionen på at en hel bydel blev hærget var, at naboerne samlede rigtigt mange penge sammen i en fond, der vil købe et nyt ungdomshus til de unge. Det var en forbløffende venlighed fra dem, der har været mest plaget af balladen.

Men den store gestus blev fluks afvist. Nej, de unge ville have et hus gratis stillet til rådighed af kommunen. Det er da vendt helt på hovedet.

Fællesskabet kan kompensere en smule for, hvis der mangler noget i børns liv, men fællesskabet kan ikke overtage ansvaret. Hvis alt er samfundets ansvar, så bliver alt også samfundets skyld.

Jeg synes, vi skal være bedre til at tage ansvar selv. Så kan vi også bedre være stolte, når noget går godt.

Og hvordan er' det så med Grundloven i forhold til de unge mennesker? Jo...

Grundloven har givet de unge forsamlingsfrihed, så de kan demonstrere imod beslutninger, som de ikke er enige i.

Grundloven har givet de unge ytringsfrihed, så de kan sige, råbe og skrive deres meninger af hjertens lyst.

Grundloven har givet de unge et hav af demokratiske muligheder for at påvirke beslutninger, der vedrører dem.

Og Grundloven har sikret, at de unge ikke kan diskrimineres pga. f.eks. deres tro eller baggrund.

Alt sammen noget, som de unge har benyttet sig af, men uden respekt for den ejendomsret, som grundloven også sikrer os.

Men der er heldigvis flere unge, der værdsætter det samfund de lever i, end dem, der erklærer det krig.

Der er heldigvis flest forældre, der påtager sig deres ansvar med stolthed, glæde og forventning.

Der er i det hele taget mange mennesker, der ikke blot påtager sig et personligt ansvar for dem selv og deres nærmeste, men også rækker ud og hjælper fremmede mennesker.

Tag de mange besøgsvenner, der påtager sig et personligt ansvar i forhold til ældre mennesker. Ikke deres egne forældre og gamle naboer, men folk, som de overhovedet ikke kender.

De er med til at fylde linjerne ud mellem de 89 paragraffer, der udgør Grundloven.

Tag de mange frivillige idrætsledere, der bruger eftermiddage, aftener og weekender på at give børn og unge sunde interesser, godt helbred og gode kammeratskaber, som de tager med sig resten af livet.

De er med til at fylde linjerne ud mellem de 89 paragraffer, der udgør Grundloven.

Tag de mentorer, der hjælper f.eks. danskere med indvandrerbaggrund ind på arbejdsmarkedet. Tag de erfarne medarbejdere, der hjælper de nyuddannede kolleger.

De er med til at fylde linjerne ud mellem de 89 paragraffer, der udgør Grundloven.

Tag de mange' frivillige fra forskellige hjælpeorganisationer, der gør en kæmpe indsats for at hjælpe folk i nød, bekæmpe sygdomme og fremme forståelse for de svære ting i livet.

De er med til at fylde linjerne ud mellem de 89 paragraffer, der udgør Grundloven.
 
Jeg havde selv den glæde at være protektor for indsamlingen, "Vi Husker Darfur", i foråret. Det startede med en kvinde, der så en gruopvækkende tv-reportage fra en af de værste humanitære konflikter nogen sinde. Hun besluttede, at noget måtte gøres.
 
Det forunderlige er, når nogen sætter noget godt i gang, så støder flere til. Derfor var jeg heller ikke selvet øjeblik i tvivl om, at jeg gerne ville gøre en indsats, da jeg blev spurgt, om jeg ville være protektor for den indsamling.
 
"Vi husker Darfur" indsamlede over 300.000 kroner på få måneder. Fordi en gruppe mennesker i Danmark påtog sig et ansvar. Takket være deres indsats blev det muligt at give børn og kvinder i flygtningelejrene i Darfur et håb.
 
I det hele taget er der et stærkt behov for at støtte kvinder i Afrika.
 
 Det er kvinderne, der bærer nøglen til udvikling i Afrika. Kvinderne er det aktive omdrejningspunkt i familien og i landsbyen. De sørger for børnenes opvækst og opdragelse, de henter vandet, dyrker afgrøderne og brødføder familien.
 
 Men kvinderne lider under,
 - at de har ingen eller ringe adgang til uddannelse,
 - at de har ingen eller ringe adgang til at eje landbrugsjord,
 - at de har ingen eller ringe adgang til rent drikkevand,
 - at de har ingen eller ringe muligheder for at skabe deres egen indtægt, og
 - at de har høj risiko for at blive smittet med HIV/AIDS.
 
Da jeg for et par år siden besøgte Afrika, så jeg med egne øjne, hvordan vi med beskedne midler kan give kvinderne en stor hjælp til at få uddannelse, til at komme i gang med deres egne små virksomheder og i det hele taget til at sikre deres rettigheder bedre.
 
Det er vigtigt at give kvinderne høj prioritet i den danske ulandsbistand. Men det er også af meget stor betydning at støtte de private organisationer, som yder en omfattende indsats for at hjælpe kvinderne i Afrika.
 
Derfor har jeg støttet ulands-organisationerne, IBIS og CARE, med deres landsindsamling, "Støt kvinder i Afrika". Formålet er bl.a. at styrke kvinders adgang til uddannelse, landbrugsjord og rent drikkevand samt at hjælpe dem til start af små virksomheder.
 
På den måde kan vi hjælpe Afrikas kvinder til at blive den drivkraft, der bringer Afrika ud af fattigdommen.

Sommetider spørger vi os selv: "Jamen, hvad kan min lille indsats nytte?"

Men en ting er, at verdens regeringer bruger milliarder af kroner på ulandsbistand. Intet kan dog erstatte, at vi som mennesker også selv påtager os et ansvar.

På en dag, hvor vi fejrer, at vi har meget frihed og mange rettigheder, er det ingen skade til også at tænke på, hvordan vi bedst udtrykker vores taknemlighed.

Jeg mener, at den bedste måde at udtrykke taknemlighed på er ved at tage et personligt ansvar, og ved at leve vores liv med respekt for demokratiet, friheden og fællesskabet.

Jeg håber derfor, at I sammen med mig vil fejre Grundlovsdag ved at tænke på alle de mennesker, der påtager sig et personligt ansvar, og som i deres livsførelse udgør selve fundamentet, som loven over love bygger på.

God Grundlovsdag!

Top