Den ægte spanske bar er urolig, broget, fedtet, forvirrende og herlig snavset. Men frem for alt, er den støjende, larmende og uregerlig.

Næst efter Japan er Spanien det mest støjende land i verden og baren er én af de pladser, der larmer mest.

Flyt Jer om bag ved I unge!
Du, fyr, jeg har ventet i 10 minutter!
Manolo, to med mælk og én uden!
En blæksprutte på vej!
Hvad skal jeg betale?

Står op og spiser
På de spanske barer står folk ofte op og spiser og drikker og der er larm og røg over alt. I et hjørne af baren står et TV og sender nyheder, serier eller fodbold. Folk ser på det engang i mellem, men det ville være mærkelig, hvis nogen kan høre noget på grund af støjen i baggrunden.

Gæsterne smider papir på gulvet og spytter ben ud, råber efter øl, griner højlydt, hilser med et råb, spiller på spillemaskinen, kritiserer regeringen, snakker om foldbold. På baren kan man, hvis man ikke kender nogen, læse avisen og indignerede kommenterer verdens hændelser.

Uformelt mødested
Den spanske bar er et sted for både mand og kvinde, til med også børn, som ofte sover i barnevognen medens forældrene står ved bardisken og snakker til den lyse morgen.

Den spanske bar er et familiested med venner og arbejdskammerater, studerende, ensomme, naboer, forelskede, forbipasserende som fristes til at tage sig en lille øl eller et glas vin.

Én for hver 248 personer
Det er sagt, at der findes flere barer i nogle Madrid kvarterer end i hele Norge. På de Gule Sider i Madrid telefonbogen, kan man finde 7.305 barer.

José Luis Guerra, talsmand for “de la Federación Española de Restaurantes” Sammenslutning af spanske restauranter, cafeteriaer og barer, foretrækker at udtale sig mere realistiske. ”Det er umuligt at opgøre det præcise antal”.

I 1988, altså ganske længe siden, foretog organisationen en beregning hvor det fremgik, at der var tæt på 153.000 barer; det vil sige én bar for hver 248 personer. Men i disse tal indgår ikke de andalusiske klublokaler, barer på virksomheder eller de tusinder af strandbarer, som er beliggende langs vores kyster. Hvilket betyder, at der findes praktisk talt ikke en spansk by, hvor fattig og sølle den måtte være, som ikke har i det mindste én bar.

En bar kan være så spartansk, at den blot tilbyder vin og oliven eller velassorteret, som de moderne barer langs landevejene, som tilbyder alt fra suppe, cocidos (spansk middagsret af kikærter, kogt oksekød, bacon, pølse og grøntsager), friture, tapas, æggekage, ris, sandwich, gazpachos til den seneste CD fra Julio Iglesias, eller nøgleringe hvor der står ”Olé España”

Las tapas
En stor kulinarisk kunst er det som handler om tapas, rigtig madlavning i miniturar og tilgængelig for alle. Man mener, at benævnelsen ”tapas” opstod i Andalusien i 1800-tallet.

På vinstuen placerede man en skive salt kød oven på kanten af vinglasset. Årsagen diskuteres stadig, men der er dem som mener, at var for at forhindre insekter i, at de faldt ned i vinen. Andre, at det var for at forbedre vinen eller for at mindske effekten af alkoholen.

Hvordan det end var, så er det sikkert, at det siden udviklede sig med en lille fad med oliven eller en smule af de retter der i dag, som en tradition, serveres på tavernerne. (Ordet ”tapa” betyder ”låg”)

I Andalusien findes på barerne en version i miniaturer af de fleste anretninger som ”tapas”. Dette har sikrede, at man tager det gode familiekøkken til gaden hvor alle kan nyde det.

Gryder med kikærter, forskellige retter med torsk, spinat, risret som paella, spækkede kødretter, las albóndigas (frikadellelignende kødbolle tilsat kartofler og spansk peber), callos (ret af fårekallun el. kalvekallun) serveres i små mængder på tidspunktet for en aperitif.

Spanierne sætter pris på at spise godt og specielt, når andre ser på. Ved bardisken gør han sig gerne bemærket gennem, at bestille den dyre skinke eller skaldyr.

Café: sort, med lidt mælk eller med megen mælk
Kaffe har sit udspring i Etiopien. I 700-tallet brugte araberne kaffe som medicin. Til Europa kom det igennem araberne og det var en tyrkisk ambassadør, som havde med sig til det franske hof på Ludvig XIV´s tid.

I 1700-tallet åbnede der cafeer i alle større europæiske byer. Sådan spredtes kaffekulturen også til Sydamerika og i midten af 1800-tallet blev kaffeproduktionen normal i en del af Asien. Nu for tiden høstes det meste kaffe i Brasilien, Colombia, Indonesien, Guatemala, Costa Rica og El Salvador.

Kaffe har skabt millionforetagender og der bliver stadig flere. Kaffedrikning handler ikke kun om bare at vågne om morgen, men også afslapning og nyde aroma og smag.

Det er måske svært at tro, men svenskerne og finnerne er ivrigere kaffedrikkere end spanierne. I disse nordiske lande er kaffeforbruget årlig 12 kilo i forhold til 3,7 kilo hvor hver spanier.

Den store forskel beror på, at i Spanien drikkes kaffe i meget små mængder per gang og ofte blandet med mælk. Afslutning af et måltid sker altid med kop kaffe og en snak omkring bordet.

Når en café skal nydes med en smule mælk, så hedder den ”cortado”. Hvis der ønske en kaffe med en smule brandy eller whisky hedder det en ”carajillo. Kaffe serveret i en stor kop eller glas med masser af mælk, hedder ”Café con leche”.

Hvis man på en spansk bar høre tjeneren råbe ”marchando uno con leche”, så ved man hvad der refereres til.

Café
Der er forskellige bestillingsformer, når der skal ny nydes en café.

De mest brugte er:

• Café solo: 100% sort ekspresso kaffe serveret i en minikop eller glas.

• Café amerikano: 100% sort kaffe med ekstra vand i en større kop eller glas.

• Café cortado:  90% kaffe 10% mælk

• Café con Leche: 50/50%
  
  Men også:

• Café Nube: 10% kaffe, 90%mælk

• Café Sombre: 20% kaffe, 80 mælk

• Café Entre Corto: 40% kaffe, 60% mælk

• Café solo Corto: 60% kaffe, 40% mælk

• Café semi Largo: 75% kaffe, 25% mælk

• Café Largo: 90% kaffe, 10% mælk
   

Af: Elviria Herrador Quero
Oversat til dansk af Webmasteren