Bopælspligt kræves ikke af alle kommuner

For danskere, som er bosat i udlandet, har et sommerhus som ofte været løsningen, hvis man ønsker fast opholdssted under besøg i Danmark. Denne løsning har dog sine egne problemer, som er beskrevet her

Det har hidtil kun været nye helårsboliger, der fra starten af ikke har haft bopælspligt, udlandsdanskere kunne anvende som et alternativ. En status, som dog forsvandt første gang, der skete tilmelding til folkeregistreret.

Det er dog de enkelte kommuner, som afgør hvorvidt der er bopælspligt i helårsboliger og det er der, indtil nu, 17 kommuner, som officielt har benyttet sig af.

Senest har daværende miljøminister Troels Lund Poulsen meldt ud, at det er op til kommunerne selv, om de i højere grad vil lempe på bopælspligten jf. boligreguleringsloven.

Ifølge Velfærdsministeriet er dette den seneste liste (fra juni 2009) over kommuner, der officielt ikke stiller krav om bopælspligt

Fredensborg
Solrød
Billund
Tønder
Varde
Ærø
Herning
Ikast-Brande
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Struer
Læsø
Mariagerfjord
Rebild
Vesthimmerland
Greve
Thisted

Der kan dog være flere kommuner. Derfor forespørg i den kommune, hvor du gerne ønsker helårsbolig.

Skat accepter som udgangspunkt, at en udlandsdansker køber en sådan bolig. Kravet er dog, at den købes som feriebolig og at ophold maksimalt andrager 6 måneder inden for en 12 måneders periode og hvert ophold ikke andrager mere end 3 måneder. D.v.s. 2 x 3 måneder. Bemærk, det ikke beregnes i kalenderåret, men altid i en 12 måneders periode.

Det anbefales dog, at der forinden indhentes et bindende forhåndstilsagn fra Skat.

Se også artikel fra ejendomsmæglerfirmaet Home eller læs spørgsmål stillet i Folketingets Boligudvalg om i hvilke kommuner Boligreguleringsloven er gældende. Pdf-fil kan hentes her.

Er den ønskede kommune ikke på listen, så gælder nedenstående regler dog stadig

02-06-2010

Helårsbolig i Danmark uden bopælspligt

En del steder i Danmark, kan man erhverve en helårsbolig uden bopælspligt. Udgangspunktet er, at der er tale om en bolig, hvor der ikke tidligere har boet familier, som har været tilmeldt til Folkeregistreret.

Det er typisk startet ved nybygget boliger, som har ligget på en tidligere erhvervsgrund. En sådan bolig forudsætter dog, at kommunalbestyrelsen ikke i lokalplanen har vedtaget noget andet. Den enkelte kommune, kan altså suveræn afgøre hvorvidt der skal være bopælspligt på den nye bolig.

Status som bolig uden bopælspligt, kan dog kun opretholdes, såfremt der ikke sker tilmelding til folkeregistreret. Status ændres første gang, der sker tilmelding og den tidligere status, uden bopælspligt, kan ikke tilbageføres.

Typisk vil disse boliger over tid "miste" den denne status og indgå som "almindelig" boligpligt, når de handles videre.

Boligerne uden bopælspligt, kan dog handles uden at miste status.

I en nylig artikel i magasinet "Nyt fra Danmark" Nr. 1 årgang 2006, gør man dog opmærksom på, at ved salg af en bolig uden bopælspligt, er fortjeneste skattepligtig i Danmark. Den såkaldte "parcelhusregel", som normalt betyder, at en bolig kan sælges skattefri, hvis man har beboet boligen i en del eller hele den periode man har ejet den, er ikke gældende i denne situation.

Parcelhusreglen forudsætter netop, at der er sket tilmelding, hvilket jf. ovenfor, ikke må ske hvis ønsket om, at der ikke er bopælspligt, opretholdes.
Som sår på plasteret er man dog berettiget til et ejertidsfradrag på fem procent af fortjenesten for hvert ejerår - dog maksimal 30 pct.

Blandt rådgivere er der dog ikke enighed om denne fortolkning. Afgørende er nemlig til hvilket brug boligen er erhvervet og anvendt. Hvis boligen er erhvervet til brug for ferieophold og efterfølgende anvendt således, er det skattemyndighedernes praksis, at skattefrihed gives efter Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 (sommerhusreglen) og ikke efter stk. 1, (parcelhusreglen)
En dom i Østre Landsret offentliggjort i 2006, slår den praksis fast.

Der har flere gange fra politisk hold været fokus på eventuelt krav om bopælspligt og den 6. april 2006 har Enhedslisten i Folketinget fremsat forslag til ændring af loven. Mere om forslaget på næste side.

Se også hvorledes Folketinget arbejder

Top