|
Fire dage som ændrede
Spanien
Det frygtelige attentat torsdag morgen den
11. marts 2004 på flere forskellige togstationer i Madrid har sendt
chokbølger igennem først og fremmest Spanien, men også i resten af EU. Ikke
mindst da det tilsyneladende er Al Qaeda, som står bag.
3dages landesorg hvor mere end 11 mio.
mennesker gik på gaden i protest.
Endnu inden de blodige og lemlæstede kroppe
var fjernet gik den spanske regering på TV og udtalte, at der ikke var nogen
tvivl om, at den baskiske modstandsbevægelse ETA stod bag attentatet.
Selv efter at Bin Ladens terrornetværk Al Qaeda havde
påtaget sig skylden for attentatet og ETA havde fralagt sig ansvaret, påstod
indenrigsminister Ábel Acebes hårdnakket, at han personligt var overbevist
om, at ETA stod bag bombningerne. Regeringen gik endog så vidt som til at
fremsende en henstilling til spanske ambassader verden over, hvori det blev
understreget at blodbadet i Madrid var ETAs værk.
Kritikken lod ikke vente på sig. Internationale analytikere vurderede
allerede kort efter, at det konservative parti var gået over stregen. Og i
hjemlandet begyndte vreden af ulme allerede dagen inden valgstederne åbnede.
5000 mennesker samledes lørdag aften foran det konservative partikontor i
Madrid på kravet om, at regeringen fortalte sandheden og korrigere sin
oplysninger fra efterforskningen i en af de største terrorattentater i
Europæisk historie.
Men det skulle blive værre endnu. Under de spontane
demonstrationer for at få sandheden frem, truede og skældte det konservative
partis premierminister kandidat, Mariano Rajoy de forsamlede og henviste
til, at demonstrationen var ulovlig!
Det skulle vise sig, at blive endnu en sten til døden for
regeringspartiet. Millioner af SMS blev sendt rundt med opfordring til
protest og straffen kom dagen efter om søndagen, hvor der var national valg.
Men ingen havde næppe troet, at straffen skulle blive så hård.
Mariano Rajoy flankeret af Jose María Aznar
Det spanske socialistparti fik helt overraskende et klart
flertal på 42,6% af stemmerne, næsten 11 millioner stemmer og dermed den
største vælgeropbakning i 27 år. Det konservative regeringsparti måtte nøjes
med 37,6% og 148 mandater. Det var 700.000 stemmer færre end ved valget i
2000.
Attentatet i Madrid torsdag morgen havde rystet den spanske valgkamp. Selv
om det konservative parti stod til at miste stemmer for sin fejlslagne
håndtering af efterforskningen af bomberne i Madrid, var det ikke ventet at
nederlaget blev så stort. Men vælgerne har reageret uventet voldsomt på
regeringens tilbageholden af vigtigste oplysninger i opklaringen af
bombeattentaterne. Ikke mindst indenrigsminister Ábel Acebes stædige
insisteren på, at det var den baskiske separatistorganisation ETA, der stod
bag massakren, førte partiet ud på en farlig kurs.
 For
José Luis Rodríguez Zapatero,
leder af PSOE, og som bliver ny premierminister
i Spanien, kom valgsejren måske som den største overraskelse. Hverken
Zapatero eller partiet var klar til nogen valgsejr og måtte i hast rigge en
scene til for at modtage hyldesten.
|
